Kategorier
Blogindlæg

MindTalk – Selvværd på skoleskemaet

Sæt da selvtillid og selvværd på skoleskemaet. Sådan lyder overskriften på denne fremragende artikel, skrevet af 15 årige Emilie Behrendt. Her fortæller hun bl.a. at normalvægt er blevet den nye overvægt.

Hun efterlyser, at vores skoler og ungdomsuddannelser tager ansvar for, at de studerende udvikler selvværd og kompetencer til at modstå og nuancere det bombardement af perfekte kroppe de dagligt udsættes for på bl.a. Instagram. Et bombardement af unormal perfektion og som yderligere forstærkes af samfundet, fagpersoner og forældres måde generelt at italersætte unges succeskriterier på, og hvor vi glemmer at nuancere det svære og normale i ungdomslivet.

En ungdomskultur er skabt, hvor den unge opfatter det som deres egen skyld, hvis de ikke opnår perfektion på alle parametre. En kultur hvor den unge beskylder sig selv, straffer sig selv eller resignerer ind i en destruktiv anskuelse af eget liv og egen person, når de oplever ikke at kunne levere det perfekte. Selvskadende adfærd, unormalt forhold til egen krop/kost og angst, er eksempler på nogle af de svære konsekvenser flere og flere unge oplever.

Vi har brug for at italesætte livet i en bredere forstand, at snakke om andet end det perfekte. Hvordan vi som mennesker er forskellige, gør dumme ting, påvirkes i det sociale rum og ikke mindst, hvordan vi tackler den modgang som er en naturlig del af livet – hele livet.

Ny workshop skal booste unges selvværd i skolernes ældste klasser

Jeg så helst, lig Emilie Behrendt, at selvværd var en fast og integreret del af skoleskemaet, både i folkeskole og på ungdomsuddannelsen. Men før denne bevidsthed har manifisteret sig på de forskellige niveauer, kan vi alligevel sætte gang i processen, og sikre at vi forstyrrer den unges syn på perfektion.

LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, er på banen med et nyt tilbud til landets folkeskoler. LMS har stor erfaring i netop at nuancere den unges forståelse og opfattelse af sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. De kalder tilbuddet MindTalk, og er en 2.5 timers workshop henvendt til 7-10 kl. Et tilbud, som vi her i Ungdomsliv gerne vil støtte op om.

Her kan du læse deres pressemeddelelse om Mindtalk:

Manglende selvværd og et unaturligt forhold til krop, kost og motion er en stigende tendens hos unge. Derfor lancerer Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS en ny selvværdsworkshop MindTalk med støtte fra Velux- og Villum Fonden. Formålet er at styrke børns og unges selvværd og forbygge nye tilfælde af spiseforstyrrelser og selvskade samt sikre deres mentale sundhed generelt.

Vi ved, at et godt selvværd og synliggørelse af samfundets krav, idealer og normer er vigtige faktorer i forebyggelsen af spiseforstyrrelser og selvskade. Der har de seneste år været fokus på børns og unges fysiske sundhed, men det er vigtigt, at vi ikke overser den mentale sundhed,” siger projektleder Nanna Birksø Quvang.

Workshoppen er blevet budt velkommen af både lærere og elever, som mener, at der er et behov for at tale om emnerne. ”Det er rigtig vigtig, at man lærer om det i skolen, og jeg synes, det er gode ting at tage med sig videre i livet.” (Pige, 9. kl.).

MindTalk afholdes klassevis for 7.-10. kl. og varer 2,5 time. Der arbejdes med at hjælpe de unge med at opbygge et positivt selvværd ved at forstå og forholde sig til sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. Ønsket med workshoppen er at skabe refleksion og debat samt udvikle færdigheder, som kan nedbryde medieskabte billeder og give de unge et sprog, så de bedre kan udtrykke egne følelser og hjælpe hinanden og forhindre, at der oparbejdes et skadeligt billede af, hvad der er naturligt, sundt og sejt.

MindTalk inddrager eleverne aktivt og veksler mellem oplæg fra underviseren, spørgsmål og øvelser i grupper, billede- og videomateriale samt diskussioner i plenum. Workshoppen tager bl.a. fat i begreberne selvværd og selvtillid, normer, kropsidealer og mobning, men diskuterer også de unges brug af sociale medier i forhold til mobning og selvværd.

Desuden løftes sløret for mediernes påvirkning af selvværdet, herunder både reklame- og modebranchens indflydelse bl.a. ved hjælp af eksempler på photoshoppede billeder.

Vi sidder alle sammen og undrer os over, at de faktisk ser sådan ud i virkeligheden. Det siger måske noget om, hvor meget retouchering, der sker. Ikke engang de helt store kendisser lever op til de der krav om at være helt perfekt, hvorfor skal vi så?” (Dreng, 7. kl.).

Via film og øvelser får eleverne ligeledes indblik i, hvordan sproget kan være med til at påvirke eget og andres selvværd både i en positiv og negativ retning. De får også en ny vinkel på mobning og udfordres med øvelser med forskellige øvelser. Sidst, men ikke mindst får eleverne at vide, hvordan og hvor de kan søge hjælp, hvis de selv eller andre har det skidt – for der er hjælp at hente!

MindTalk udbydes lige nu til en intropris på 1099 kr. plus transportudgifter og transporttillæg hvis uden for København. For mere info læs her: http://www.lmsnyt.dk/bestilforedrag/mindtalk/ eller kontakt kursus- og projektleder Nanna Birksø Quvang på nq@spiseforstyrrelser.dk

Kategorier
Blogindlæg

Færdig på gymnasiet og hvad så nu?

I disse dage bliver der udklækket nye studenter, som aldrig før, og det skal lyde et stort tillykke herfra!
Når studenterugen har lagt sig, og huen bliver sat på hylden som et minde om tre gode, men slidsomme år, så melder spørgsmålet sig ‘Hvad skal du så nu?’

De fleste vælger at holde sabbatår, og når du er færdig med det, så skal du til at søge uddannelse. Hele verdenen ligger åben for dine fødder, men hvad skal man lige vælge?

Forløb og værdier
Jeg snakkede med en far i går til et studentergilde, hvor snakken faldt på uddannelse, og hvad man skulle vælge at læse. Han havde en god pointe, som jeg aldrig havde tænkt over før. Han sagde, at man skulle overveje, hvilke slags forløb man gerne ville være en del af. Ville man være pædagog på et bosted for handicappede, hvor forbedringer skulle ses over et helt år. Ville man være lærer, hvor man fulgte en klasse gennem flere år, eller er ens temperament mere til at have nye hold hver uge, hvor forandringen er at spore i løbet af tre dage. Hvilken udvikling vil man gerne se?

Hvilke værdier har man, og hvad synes man er spændende kan også hjælpe til at vælge. Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, var jeg frustreret over, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg brugte en frygtelig masse energi på at bekymre mig, og tænke, og dermed forsøge at løse mit ‘problem’. Jeg endte med at kigge på min ekskæreste, som var dybt engageret i computer, og brugte alle sine vågne timer på at spille, kode og fordybe sig i emnet. Det engagement han havde var jeg dybt betaget af, og jeg endte med at spørge mig selv – hvad synes du er spændende Sandra? En frygtelig masse ting, men konklusionen for mig blev, at jeg synes mennesker er spændende, og alt hvad der rør sig indeni mennesket. Derfor valgte jeg som resten af danmarks ungdom at kæmpe for at få høje karakterer så jeg kunne komme ind på psykologi – og ind kom jeg da også.

Forestillingen om drømmestudiet blev dog hurtigt knust, da det gik op for mig, hvor læsetungt, teorifyldt og langt fra virkeligheden studiet er. De høje karakterer jeg normalt fik i gymnasiet blev afløst af 4 og 7 taller, og jeg var sønderknust – over aldrig at være færdig, altid at føle sig bagud, og aldrig være god nok.

Vigtigheden af livets skole
Inden jeg skræmmer alle fra vid og sans, så må jeg hellere komme med mine pointer:

Vær klar over at et studie kræver hårdt arbejde, og går op og ned ligesom livet. Overvej hvad du synes der er spændende, og måske kræver det at læse et studie som ikke er så spændende, for så at få lov til at lave noget du gerne vil bagefter, eller omvendt tillad dig selv at læse et studie, fordi du synes det er mega spændende, selvom du ikke ved hvad du skal bruge det til bagefter.

Husk at alle veje fører til Rom, så hvis ikke det ene lykkedes, så kan noget andet være en mulighed. En klog kvinde sagde en gang til mig, at folk med succes har ikke prøvet en gang, nej, de har prøvet flere gange, har lært noget af det, og er blevet ved.

I stedet for kun at fokusere på uddannelse, som vi kender den fra gymnasiet, erhvervsskolerne, universitet og andre steder, så sørg for at du også bliver optaget i livets skole, for den hjælper dig til at blive et helt menneske. Livets skole handler om fritidsinteresserne, selvom man også har studie, kærlighed, festerne, dansen på bordene, op og nedture, venskaber, familie og at turde forfølge idéer, selvom man ikke ved hvor man ender.

Slutteligt vil jeg citere Jakob Olrik, som i mandags sagde i sin Sankt Hans tale til ungdommen: Tag en chance og giv dig selv lov til at tænke store revolutionære tanker.

Skrevet af Sandra Ebbesen, frivillig i Ungdomsliv

Kategorier
Blogindlæg

Pølsefabrik vs bærerdygtige individer

Selvfølgelig skal du ha’ 12

– Din vej til topkarakterer

Er titlen på en ny bog, hvor to nyudklækkede studenter giver 12 gode råd til, hvordan man opnår topkarakterer i gymnasiet uden at gå glip af hverken venner, fester eller studietur. Forlagets potentielle salgssucces, nødvendigheden af at skrive en sådan bog og at vi alle selvfølgelig skal have have 12, er et skræmmende resultat af hvordan konkurrence og perfektion er blevet en integreret del af den unges identitet, og måden vi måler vores individuelle værdi i samfundet på.

Pølsefabrik vs bærerdygtige individer
Pigerne argumenterer for bogens relevans med bl.a. følgende: “…derimod er det en studentereksamen med topkarakterer og dine fremtidige karrieremuligheder, der er på spil. Med den rette taktik og viljen bag garanterer vi, at det er inden for rækkevidde”.

Topkarakteren er altså blevet lig karrieremuligheder, og midlerne er taktik og vilje. Fejler vi her, ser fremtiden dyster ud og alternativet forbliver usagt, men jeg tænker bistandshjælp, ingen familie, ensomhed og kun èn cykel.

Denne måde at anskue vores ungdomsuddannelse på er farlig, ikke kun for individet, men for samfundet. Gymnasiet reduceres til en pølsefabrik hvor læring, uddannelse og karrieremuligheder produceres ud fra økonomiske og konkurrenceprægede rationaler. Men hvad er det for nogle individer vi får ud af pølsefabrikken? Er det innovative, bæredygtige og demokratiske individer, der med en stærkt identitet kan navigere og bidrage konstruktivt til et samfund der hungrer efter at optimere konkurrenceevnen, styrke økonomi, beskæftigelse og alt det andet? Er det bærerdygtige individer der er glade og kan klare et helt liv uden anti-depressiv medicin, angst, selvskade og ensomhed?

Det er der ikke meget der tyder på.

Hvis målet er perfektion på alle parametre, og når vi som mennesker ikke ses som individer der kan fejle, have forskellige kompetencer og interesser, bliver vi sårbare. Vi opbygger ikke den erfaring og de redskaber der sikrer, at vi kommer konstruktivt gennem den modgang studietiden, arbejdslivet og privatlivet også byder på.

Undskyld
Det  var unægtelig et afsnit skrevet i effekt og ja, jeg prøver at slappe lidt af nu. Der er intet galt med flid, gode karakterer og drømme om en flot karriere. Og de to studiner er langt fra ene om at bidrage med redskaber og kompetencer til hvordan de unge studerende på landets ungdomsuddannelser, skal håndtere de øgede krav og forventninger, samt de udfordringer ungdomslivet ellers byder ind med i så rigelige mængder. Så undskyld til Jer to, det er jo ikke Jeres skyld.

Nej, jeg smider let og elegant skyld og ansvar over på uddannelsessystemet.

Fra folkeskole til universitet, så kan skolen ikke kun fortælle historien om optagelseskrav, karriere, perfektionisme og studieteknikker. De må også fortælle den anden historie.

rocks-in-balance.full_Vores fortællinger skal være i balance
For at sikre hele mennesker, der faktisk er i stand til at skabe den karriere og tage det demokratiske ansvar vi som samfund efterspørger, skal vi skabe ligevægt mellem de to fortællinger succes og modgang.

Vores fortælling skal sikre, at vi ikke kun får stærke faglige individer der med den rette taktik, kan få en stribe 12 taller, men også stærke menneskelige individer, der kan forvalte et 12 eller 4 tal, føle sig stolt og glad, samt bidrage til samfundet.

Den del af fortællingen handler også om, at italesætte og prioritere ungdomslivets udfordringer, at 12 ikke er en selvfølge, at karriere er mange ting og at livet går op og ned. Og ikke mindst hvordan vi tackler disse udfordringer konstruktivt.

Det skal og må anskues som en del af den faglighed vi behøver for at uddanne os til livet, og ikke mindst arbejdslivet. Og derfor er det skolens ansvar.

Jeg ville ønske, at gymnasiet selv ville skrive modbogen til “Selfølgelig skal du ha` 12”. Det burde de, men gør det næppe, desværre.