Kategorier
Blogindlæg

MindTalk – Selvværd på skoleskemaet

Sæt da selvtillid og selvværd på skoleskemaet. Sådan lyder overskriften på denne fremragende artikel, skrevet af 15 årige Emilie Behrendt. Her fortæller hun bl.a. at normalvægt er blevet den nye overvægt.

Hun efterlyser, at vores skoler og ungdomsuddannelser tager ansvar for, at de studerende udvikler selvværd og kompetencer til at modstå og nuancere det bombardement af perfekte kroppe de dagligt udsættes for på bl.a. Instagram. Et bombardement af unormal perfektion og som yderligere forstærkes af samfundet, fagpersoner og forældres måde generelt at italersætte unges succeskriterier på, og hvor vi glemmer at nuancere det svære og normale i ungdomslivet.

En ungdomskultur er skabt, hvor den unge opfatter det som deres egen skyld, hvis de ikke opnår perfektion på alle parametre. En kultur hvor den unge beskylder sig selv, straffer sig selv eller resignerer ind i en destruktiv anskuelse af eget liv og egen person, når de oplever ikke at kunne levere det perfekte. Selvskadende adfærd, unormalt forhold til egen krop/kost og angst, er eksempler på nogle af de svære konsekvenser flere og flere unge oplever.

Vi har brug for at italesætte livet i en bredere forstand, at snakke om andet end det perfekte. Hvordan vi som mennesker er forskellige, gør dumme ting, påvirkes i det sociale rum og ikke mindst, hvordan vi tackler den modgang som er en naturlig del af livet – hele livet.

Ny workshop skal booste unges selvværd i skolernes ældste klasser

Jeg så helst, lig Emilie Behrendt, at selvværd var en fast og integreret del af skoleskemaet, både i folkeskole og på ungdomsuddannelsen. Men før denne bevidsthed har manifisteret sig på de forskellige niveauer, kan vi alligevel sætte gang i processen, og sikre at vi forstyrrer den unges syn på perfektion.

LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, er på banen med et nyt tilbud til landets folkeskoler. LMS har stor erfaring i netop at nuancere den unges forståelse og opfattelse af sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. De kalder tilbuddet MindTalk, og er en 2.5 timers workshop henvendt til 7-10 kl. Et tilbud, som vi her i Ungdomsliv gerne vil støtte op om.

Her kan du læse deres pressemeddelelse om Mindtalk:

Manglende selvværd og et unaturligt forhold til krop, kost og motion er en stigende tendens hos unge. Derfor lancerer Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS en ny selvværdsworkshop MindTalk med støtte fra Velux- og Villum Fonden. Formålet er at styrke børns og unges selvværd og forbygge nye tilfælde af spiseforstyrrelser og selvskade samt sikre deres mentale sundhed generelt.

Vi ved, at et godt selvværd og synliggørelse af samfundets krav, idealer og normer er vigtige faktorer i forebyggelsen af spiseforstyrrelser og selvskade. Der har de seneste år været fokus på børns og unges fysiske sundhed, men det er vigtigt, at vi ikke overser den mentale sundhed,” siger projektleder Nanna Birksø Quvang.

Workshoppen er blevet budt velkommen af både lærere og elever, som mener, at der er et behov for at tale om emnerne. ”Det er rigtig vigtig, at man lærer om det i skolen, og jeg synes, det er gode ting at tage med sig videre i livet.” (Pige, 9. kl.).

MindTalk afholdes klassevis for 7.-10. kl. og varer 2,5 time. Der arbejdes med at hjælpe de unge med at opbygge et positivt selvværd ved at forstå og forholde sig til sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. Ønsket med workshoppen er at skabe refleksion og debat samt udvikle færdigheder, som kan nedbryde medieskabte billeder og give de unge et sprog, så de bedre kan udtrykke egne følelser og hjælpe hinanden og forhindre, at der oparbejdes et skadeligt billede af, hvad der er naturligt, sundt og sejt.

MindTalk inddrager eleverne aktivt og veksler mellem oplæg fra underviseren, spørgsmål og øvelser i grupper, billede- og videomateriale samt diskussioner i plenum. Workshoppen tager bl.a. fat i begreberne selvværd og selvtillid, normer, kropsidealer og mobning, men diskuterer også de unges brug af sociale medier i forhold til mobning og selvværd.

Desuden løftes sløret for mediernes påvirkning af selvværdet, herunder både reklame- og modebranchens indflydelse bl.a. ved hjælp af eksempler på photoshoppede billeder.

Vi sidder alle sammen og undrer os over, at de faktisk ser sådan ud i virkeligheden. Det siger måske noget om, hvor meget retouchering, der sker. Ikke engang de helt store kendisser lever op til de der krav om at være helt perfekt, hvorfor skal vi så?” (Dreng, 7. kl.).

Via film og øvelser får eleverne ligeledes indblik i, hvordan sproget kan være med til at påvirke eget og andres selvværd både i en positiv og negativ retning. De får også en ny vinkel på mobning og udfordres med øvelser med forskellige øvelser. Sidst, men ikke mindst får eleverne at vide, hvordan og hvor de kan søge hjælp, hvis de selv eller andre har det skidt – for der er hjælp at hente!

MindTalk udbydes lige nu til en intropris på 1099 kr. plus transportudgifter og transporttillæg hvis uden for København. For mere info læs her: http://www.lmsnyt.dk/bestilforedrag/mindtalk/ eller kontakt kursus- og projektleder Nanna Birksø Quvang på nq@spiseforstyrrelser.dk

Kategorier
Blogindlæg

Den glemte kompetence

Fagfolk, forældre, medier og uddannelsessystemet står i kø for at tilbyde den unge en lang række af redskaber og personlige kompetencer, der skal hjælpe dem med at håndtere det pres vores succeskriterier, test, optimeringsforløb, adgangskrav, forventninger og målsætninger skaber. Listen af velmenende og professionelle tilbud til den unge er lang. Mindfullness, coaching, vejledning, sund kost, motion, yoga, støtteordninger, sundhedstips osv. osv., og så håber vi, at den unge klarer skærene og kommer igennem ungdomslivet som velsmurt demokratisk bidragsyder med lovende karriere, samt social og personlig robusthed.

Men lykkes dette?

Hvis man skal tro den nye rapport om unges mentale helbred, som Vidensråd for Forebyggelse sendte på gaden i september, samt meldinger fra fagfolk og de unge selv, er svaret nej. Og det giver mig lyst til at udfordre måden, vi anskuer begrebet kompetence på, og hvilke kompetencer, vi mener, den unge har brug for.

Når vi Googler kompetence
Finder vi et hav hav af definitioner, holdninger og diskussioner om betydningen af dette begreb, men der synes at være bred enighed om, at de ressourcer, vi som mennesker har med os fra fødslen, kan udvikle sig til egentlige kompetencer. Sprog og bevægelse kunne være simple eksempler på medfødte ressourcer som vi udvikler, og for nogle udvikler disse sig til egentlige kompetencer.

Men kan vi også anskue empati, glæde, lyst og omsorg som ressourcer, vi har fået med i pakken, og som også kan udvikle sig til egentlige kompetencer. Kompetencer vi kan bruge til at håndtere livet generelt?

Ifølge Bente Jensen, Professor ved Instiut for Uddannelse og Pædagogik kan kompetence forstås som et ”beredskab” og som ”ressourcer”, der gør mennesker i stand til at håndtere, klare og kontrollere de mangfoldige situationer og udfordringer, som livets sociale arenaer byder på. Kompetence er noget, man har, fordi man ved noget, kan noget og gør noget.

Ud fra dette må svaret derfor være ja, og det synspunkt udfordrer vores måde at arbejde med unge. For skal vi så fokusere på at tilføre nye kompetencer, der måske i højere grad er designet efter tiden og samfundets behov, eller skal vi fokusere på de grundlæggende ressourcer, som vi allerede indeholder og udvikle disse til egentlig kompetencer, og ikke mindst hvilke ressourcer skal vi i så fald fokusere på.

Og så når vi frem til den glemte kompetence, fordi jeg tror, vi skal helt ned i det jordnære og tænke langt mere enkelt i vores arbejde med den unge. For at visualisere min pointe, har jeg kastet mig ud i en disciplin, som tidligere i mit studieliv har været forbundet med svedperler på panden og et galoperende hjerte. Vi skal have fat i en graf. Den er ikke særlig køn og langt fra resultatet af et omfattende forskningsprojekt. Den skal udelukkende visualisere en tendens, jeg oplever hos mange unge.

grafGlæde og lyst aftager i ungdomslivet
Barnet har en forunderlig ressource til at søge glæden i legen, i deres relationer og i hverdagens rutiner. Lysten er drivværket og læring, kreativitet, overskud og modstandskraft vokser ud af netop glæde og lyst. Det tror jeg ikke, mange mennesker vil eller kan argumentere imod.

Men jeg oplever, at når barnet bliver ældre og ungdomslivets udfordringer melder sig, er det svært for den unge at bevare den umiddelbare glæde og lyst. Og det er et problem.

Antallet af succeskriterier og kompetencer, den unge skal leve op til, samt en øget konkurrencementalitet i samfundet generelt, har indvirkning på den unges umiddelbare glæde og lyst til livet generelt. Og derfor udvikler den unge heller ikke den kreativitet, det selvværd og den modstandskraft, den unge skal bruge for at kunne navigere sikkert og konstruktivt igennem ungdomslivet.

Glæden som kompetence
Når vi oplever glæde i forbindelse med en spændende opgave, en dejlig relation eller når vi dyrker vores interesser, udløser vores krop endorfiner. Det har en positiv indvirkning på vores hverdag, det er der ikke noget nyt i.

Men glæde kan så meget mere.
Den giver os lyst til fordybelse, og engagerer os i det, vi oplever glæde ved. Vi kan nok alle huske den lærer i folkeskolen, som spredte glæde og lyst ved hendes fag, og hvor lektierne ikke var helt så slemme at få lavet. Måske havde det endda betydning for den retning, vi senere valgte uddannelse efter. Fodboldtræneren som skabte glæde på holdet, og dermed en ramme hvor de unge kunne finde venskaber, få succesoplevelser og dermed lægge lidt ekstra selvværd i rygsækken. Forældrene, der motiverer og stimulerer den unge til fortsat at lege med livet og dyrke den sjove fritidsinteresse, som betyder, at der skabes balance mellem det sjove og det knap så sjove i livet.

Glæden skaber en fantastisk tryg ramme, hvor vi kan lære at fejle, acceptere at vi er forskellige som mennesker, at vi ikke er lige gode til alting. Men også, hvad der gør mig glad, hvad jeg er god og ikke så god til.

Jeg oplever, at det netop er denne indsigt og disse erfaringer rigtig mange unge ikke har med i rygsækken i dag. Og det gør ungdomslivet hårdt for dem, fordi livet jo også indeholder disse aspekter. Derfor skal vi anskue vores ressourcer som ex. glæde og lyst som byggesten og en forudsætning for læring, trivsel og livsmestring. Vi skal udvikle og stimulere disse ressourcer, så de udvikler sig som egentlige kompetencer som den unge kan bruge bevidst og konstruktivt.

Men hvordan griber vi det an?
Svaret kunne nemt rumme flere ord, end dette blogindlæg kan håndtere. Men vi kan også anskue det enkelt og nemt.

Vi har nemlig allerede oplevet det, udøvet det og lært vores barn det. Som forældre har vi leget og grinet med vores børn, men som ungdomslivet udvikler sig, melder konkurrencen, præstation, fremtidsperspektiv, succeskriterier og alle de andre elementer sig, som vi normalt opfatter som en del af voksenlivet. Og så glemmer vi ofte glæden. Glemmer at nurse den, stimulere den og prioritere den i alt det andet, vi skal nå for at være perfekte.

Vi skal tilbage på sporet og hele ungdomslivet igennem prioritere og kontinuerligt skabe situationer og rammer, hvor glæden kan komme til udtryk hos den unge. Om det er brætspillet på sofabordet, fodboldkampen på vejen, snakken om den svære matematikopgave eller den ekstra tur rundt i rundkørslen, er ligegyldigt.

Ja, der stod matematikopgave…. og deri ligger en pointe i sig selv. Vi skal skabe ligevægt mellem det alvorlige og glæden. Jo mere alvorligt emnet eller situationen er, jo mere glæde skal vi tilføre den eller supplere den med.

Vi skal tage glæden alvorligt
I uddannelsessystemet, ved aftensbordet, i fodboldklubben og i vores relationer generelt, skal vi have glæden med, som en naturlig del af den måde vi forholder os til emnet, situationen og hinanden på. Vi skal dyrke de ting der gør os glade og vi skal tage det alvorligt – for det er vigtigt at glæden er med i rygsækken, når vi bliver kede af det, eller tvivler på, om vi er gode nok til dit og dat.