Kategorier
Blogindlæg Nyheder

Førstehjælp til dig der lider af eksamensangst

                     

 

   Krop – erkendelse – handling

 

  • Ro i kroppen
  • Ilt til hjernen
  • Mentalt overskud
  • Indblik i dine negative tanke og reaktionsmønstremønstre

 

Tænk på en situation, hvor du føler dig tryg og har tillid til dine omgivelser. Hvordan reagerer din krop? Dit åndedræt er roligt. Dine skuldre slapper af. Ordene triller let ud af munden. Tænk på en utryg situation hvor du føler dig stresset/ utilstrækkelig mm. Hvordan reagerer din krop?

 

I et forløb får du?

  • Bliv klog på dine tankemønstre – hvad forhindrer dig i at præstere?
  • Viden om kroppens reaktionsmønstre
  • Et kompendium med øvelser der virker når kroppen spænder op.
  • Erfaring med øvelser der passer til dig, så du oplever at du kan trække vejret, mærke jorden under dig og tænke klart, når spørgsmålene ( som du sagtens kan svare på) kommer.
  • Kropsterapi der effektivt går ind og påvirker dit nervesystem til at finde ro og hvile i situationer og gør dig klar til din eksamen.

 

Pris:

Gratis Workshop, maks 6 personer.

2 *coaching + 2* psykomotorisk behandling

 

Early bird: Køb 1. Hjælps paletten inden for 24 timer efter workshop og spar 500 kr.

 

1995 kr. ved køb inden for 24 timer efter workshop

2495 kr. ved efter 24 timer efter workshop.

Kategorier
Blogindlæg

Pigernes pris

Medierne fyldes ofte af historier om, hvordan kvindelige elever klarer sig langt bedre end mandlige elever, f.eks. i forhold til højere karaktergennemsnit, lavere frafaldsprocent, højere uddannelsesniveau etc. Hermed tegnes et billede af de bagudsakkende drenge som uddannelsessystemets tabere, mens de veluddannede piger udråbes som vindere.

Men er det nu så enkelt? Pigerne stormer succesfuldt frem, mens drengene halser bagud? Eller betaler pigerne en høj pris for denne succes?

I Ungdomsliv har vi igennem et halvt år samarbejdet med psykologen Lise Holm Brinkmann. Hun er særligt optaget af unges stressoplevelse og udvikling af stress og har sammen med psykologen Anne-Mette Jensen i en kandidatafhandling fra Aarhus Universitet foretaget en undersøgelse af kvindelige gymnasieelevers oplevelse og udvikling af stress og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen består af interviews med i alt 9 kvindelige gymnasieelever i alderen 16-20 år fra tre forskellige gymnasier.

Her kan du læse mere om, hvad der gennem kandidatafhandlingen viste sig at være de vigtigste årsager til pigernes høje pris.

Præstations- og konkurrencekultur

Undersøgelsen viser, at gymnasiepigernes oplevelse og udvikling af stress særligt bunder i en bestemt kultur på gymnasiet, hvor der foregår en konstant præstationskamp imellem de kvindelige gymnasieelever, som handler om at få de bedste og højeste karakterer.

Dette karakterræs skaber og opretholder en konkurrencekultur i klassen, som har konsekvenser for pigernes trivsel. I kampen for at vinde karakterræset knokler præstationspigerne og studerer fra morgen til aften, hvor fritidsaktiviteter, fritidsjob og sociale arrangementer i stedet fravælges. Hermed defineres identiteten i stigende grad af karakterer. Karakterræset er derfor en ensom kamp, for der er kun én vinder, og pigerne bliver nødt til at konkurrere mod selv deres veninder uden plads eller overskud til at stå imod udfordringerne sammen.

Det grænseløse gymnasium

Ud over præstations- og konkurrencekulturen viser også indretningen af gymnasiet at have betydning for, hvordan gymnasiepigerne oplever og udvikler stress. Gymnasiet – både i lovgivning og praksis – stiller høje krav til elevernes ansvarlighed og selvstændighed. Samtidig viser eleverne sig at være usikre på lærernes og gymnasiets forventninger til dem, og hvornår de har gjort det godt nok, f.eks. læst nok eller arbejdet nok på en aflevering. Resultatet bliver for præstationspigerne oplevelsen af et grænseløst gymnasium, hvor de selv må sætte grænsen for, hvornår nok er nok.

Konkurrencedygtige elever?

Gode karakterer opleves hos de kvindelige gymnasieelever som den eneste vej til et fremtidigt godt og succesfuldt liv. Derfor er der netop god grund til at kæmpe om karakterer. Men den individuelle konkurrence indskrænker i virkeligheden mulighederne for, at de kvindelige gymnasieelever i fællesskab kan håndtere den stressende situation. I stedet knokler de hver især, til de er ved at segne om, hvilket blot opretholder konkurrencekulturen.

På mange måder opfylder præstationspigerne konkurrencestatens ønske om dygtige og ambitiøse gymnasieelever, der selv tager ansvar for deres fremtid. Paradoksalt viser det sig dog, at karakterræset faktisk har negative konsekvenser for pigernes læring. Fokus er primært på at opnå de bedste karakterer frem for på læring af et bestemt indhold, tilegnelse af nye kompetencer og kundskaber. Dette udtrykker en gymnasieelev i undersøgelsen på følgende måde:

”I stedet for måske at blive dygtigere, så jagter de bare at få karakterer. Og det er ikke altid det samme. Folk finder smuthuller, folk snyder og slår ting op…”

”Det er min skyld”

Undersøgelsen peger på, at når stress og mistrivsel på denne måde viser sig at have baggrund i en bestemt kultur på gymnasiet og i gymnasiets indretning, er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på den enkelte elev ved f.eks. at tilbyde individuelle stresshåndteringskurser for at løse en strukturel og fælles problemstilling. I stedet skal der stilles skarpt på, hvordan præstationskulturen og gymnasiets rammesætning faktisk påvirker eleverne og deres læring – også selvom denne tilgang står i stærk kontrast til de unges egne individualistiske forklaringsmodeller.

Ifølge præstationspigerne er det nemlig elevens egen skyld, hvis hun ikke præsterer nok, eller hvis hun udvikler stress. Opfattelsen af, at ”man kan, hvad man vil” er nemlig udbredt blandt gymnasiepigerne, og derfor er manglende præstationer ifølge pigerne et udtryk for, at man ikke har arbejdet nok og ikke vil det nok. Hermed har pigerne ikke blik for, hvor svært det er at definere ”nok”. For kan man ikke altid læse en tekst lidt grundigere, rette afleveringen igennem igen osv.? Hermed kommer præstationspigerne til at overse, at der kunne være andre forklaringer på f.eks. en dårlig karakter eller udviklingen af stress, hvilket baserer sig på forestillingen om, at kun det at være den bedste er godt nok.

For at tage hånd om unges stigende mistrivsel peger Lise Holm Brinkmann og Anne-Mette Jensen ud fra undersøgelsens resultater på, at det er særdeles meningsfuldt at supplere konkurrencekulturen på ungdomsuddannelserne med et fokus på kollektive læringsfællesskaber. Således kalder undersøgelsen på, at den stigende udvikling af stress bliver et fælles ansvar, hvor kollektive og politiske tiltag er nødvendige.

Fokus bør derfor være på samarbejde og fællesskab frem for individuel præstation samt etablering af en tryg fælles forståelsesramme, hvor livet kan håndteres – også når det er svært, og resultaterne udebliver.

 

 

 

Kategorier
Blogindlæg

MindTalk – Selvværd på skoleskemaet

Sæt da selvtillid og selvværd på skoleskemaet. Sådan lyder overskriften på denne fremragende artikel, skrevet af 15 årige Emilie Behrendt. Her fortæller hun bl.a. at normalvægt er blevet den nye overvægt.

Hun efterlyser, at vores skoler og ungdomsuddannelser tager ansvar for, at de studerende udvikler selvværd og kompetencer til at modstå og nuancere det bombardement af perfekte kroppe de dagligt udsættes for på bl.a. Instagram. Et bombardement af unormal perfektion og som yderligere forstærkes af samfundet, fagpersoner og forældres måde generelt at italersætte unges succeskriterier på, og hvor vi glemmer at nuancere det svære og normale i ungdomslivet.

En ungdomskultur er skabt, hvor den unge opfatter det som deres egen skyld, hvis de ikke opnår perfektion på alle parametre. En kultur hvor den unge beskylder sig selv, straffer sig selv eller resignerer ind i en destruktiv anskuelse af eget liv og egen person, når de oplever ikke at kunne levere det perfekte. Selvskadende adfærd, unormalt forhold til egen krop/kost og angst, er eksempler på nogle af de svære konsekvenser flere og flere unge oplever.

Vi har brug for at italesætte livet i en bredere forstand, at snakke om andet end det perfekte. Hvordan vi som mennesker er forskellige, gør dumme ting, påvirkes i det sociale rum og ikke mindst, hvordan vi tackler den modgang som er en naturlig del af livet – hele livet.

Ny workshop skal booste unges selvværd i skolernes ældste klasser

Jeg så helst, lig Emilie Behrendt, at selvværd var en fast og integreret del af skoleskemaet, både i folkeskole og på ungdomsuddannelsen. Men før denne bevidsthed har manifisteret sig på de forskellige niveauer, kan vi alligevel sætte gang i processen, og sikre at vi forstyrrer den unges syn på perfektion.

LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, er på banen med et nyt tilbud til landets folkeskoler. LMS har stor erfaring i netop at nuancere den unges forståelse og opfattelse af sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. De kalder tilbuddet MindTalk, og er en 2.5 timers workshop henvendt til 7-10 kl. Et tilbud, som vi her i Ungdomsliv gerne vil støtte op om.

Her kan du læse deres pressemeddelelse om Mindtalk:

Manglende selvværd og et unaturligt forhold til krop, kost og motion er en stigende tendens hos unge. Derfor lancerer Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS en ny selvværdsworkshop MindTalk med støtte fra Velux- og Villum Fonden. Formålet er at styrke børns og unges selvværd og forbygge nye tilfælde af spiseforstyrrelser og selvskade samt sikre deres mentale sundhed generelt.

Vi ved, at et godt selvværd og synliggørelse af samfundets krav, idealer og normer er vigtige faktorer i forebyggelsen af spiseforstyrrelser og selvskade. Der har de seneste år været fokus på børns og unges fysiske sundhed, men det er vigtigt, at vi ikke overser den mentale sundhed,” siger projektleder Nanna Birksø Quvang.

Workshoppen er blevet budt velkommen af både lærere og elever, som mener, at der er et behov for at tale om emnerne. ”Det er rigtig vigtig, at man lærer om det i skolen, og jeg synes, det er gode ting at tage med sig videre i livet.” (Pige, 9. kl.).

MindTalk afholdes klassevis for 7.-10. kl. og varer 2,5 time. Der arbejdes med at hjælpe de unge med at opbygge et positivt selvværd ved at forstå og forholde sig til sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. Ønsket med workshoppen er at skabe refleksion og debat samt udvikle færdigheder, som kan nedbryde medieskabte billeder og give de unge et sprog, så de bedre kan udtrykke egne følelser og hjælpe hinanden og forhindre, at der oparbejdes et skadeligt billede af, hvad der er naturligt, sundt og sejt.

MindTalk inddrager eleverne aktivt og veksler mellem oplæg fra underviseren, spørgsmål og øvelser i grupper, billede- og videomateriale samt diskussioner i plenum. Workshoppen tager bl.a. fat i begreberne selvværd og selvtillid, normer, kropsidealer og mobning, men diskuterer også de unges brug af sociale medier i forhold til mobning og selvværd.

Desuden løftes sløret for mediernes påvirkning af selvværdet, herunder både reklame- og modebranchens indflydelse bl.a. ved hjælp af eksempler på photoshoppede billeder.

Vi sidder alle sammen og undrer os over, at de faktisk ser sådan ud i virkeligheden. Det siger måske noget om, hvor meget retouchering, der sker. Ikke engang de helt store kendisser lever op til de der krav om at være helt perfekt, hvorfor skal vi så?” (Dreng, 7. kl.).

Via film og øvelser får eleverne ligeledes indblik i, hvordan sproget kan være med til at påvirke eget og andres selvværd både i en positiv og negativ retning. De får også en ny vinkel på mobning og udfordres med øvelser med forskellige øvelser. Sidst, men ikke mindst får eleverne at vide, hvordan og hvor de kan søge hjælp, hvis de selv eller andre har det skidt – for der er hjælp at hente!

MindTalk udbydes lige nu til en intropris på 1099 kr. plus transportudgifter og transporttillæg hvis uden for København. For mere info læs her: http://www.lmsnyt.dk/bestilforedrag/mindtalk/ eller kontakt kursus- og projektleder Nanna Birksø Quvang på nq@spiseforstyrrelser.dk

Kategorier
Blogindlæg

Den glemte kompetence

Fagfolk, forældre, medier og uddannelsessystemet står i kø for at tilbyde den unge en lang række af redskaber og personlige kompetencer, der skal hjælpe dem med at håndtere det pres vores succeskriterier, test, optimeringsforløb, adgangskrav, forventninger og målsætninger skaber. Listen af velmenende og professionelle tilbud til den unge er lang. Mindfullness, coaching, vejledning, sund kost, motion, yoga, støtteordninger, sundhedstips osv. osv., og så håber vi, at den unge klarer skærene og kommer igennem ungdomslivet som velsmurt demokratisk bidragsyder med lovende karriere, samt social og personlig robusthed.

Men lykkes dette?

Hvis man skal tro den nye rapport om unges mentale helbred, som Vidensråd for Forebyggelse sendte på gaden i september, samt meldinger fra fagfolk og de unge selv, er svaret nej. Og det giver mig lyst til at udfordre måden, vi anskuer begrebet kompetence på, og hvilke kompetencer, vi mener, den unge har brug for.

Når vi Googler kompetence
Finder vi et hav hav af definitioner, holdninger og diskussioner om betydningen af dette begreb, men der synes at være bred enighed om, at de ressourcer, vi som mennesker har med os fra fødslen, kan udvikle sig til egentlige kompetencer. Sprog og bevægelse kunne være simple eksempler på medfødte ressourcer som vi udvikler, og for nogle udvikler disse sig til egentlige kompetencer.

Men kan vi også anskue empati, glæde, lyst og omsorg som ressourcer, vi har fået med i pakken, og som også kan udvikle sig til egentlige kompetencer. Kompetencer vi kan bruge til at håndtere livet generelt?

Ifølge Bente Jensen, Professor ved Instiut for Uddannelse og Pædagogik kan kompetence forstås som et ”beredskab” og som ”ressourcer”, der gør mennesker i stand til at håndtere, klare og kontrollere de mangfoldige situationer og udfordringer, som livets sociale arenaer byder på. Kompetence er noget, man har, fordi man ved noget, kan noget og gør noget.

Ud fra dette må svaret derfor være ja, og det synspunkt udfordrer vores måde at arbejde med unge. For skal vi så fokusere på at tilføre nye kompetencer, der måske i højere grad er designet efter tiden og samfundets behov, eller skal vi fokusere på de grundlæggende ressourcer, som vi allerede indeholder og udvikle disse til egentlig kompetencer, og ikke mindst hvilke ressourcer skal vi i så fald fokusere på.

Og så når vi frem til den glemte kompetence, fordi jeg tror, vi skal helt ned i det jordnære og tænke langt mere enkelt i vores arbejde med den unge. For at visualisere min pointe, har jeg kastet mig ud i en disciplin, som tidligere i mit studieliv har været forbundet med svedperler på panden og et galoperende hjerte. Vi skal have fat i en graf. Den er ikke særlig køn og langt fra resultatet af et omfattende forskningsprojekt. Den skal udelukkende visualisere en tendens, jeg oplever hos mange unge.

grafGlæde og lyst aftager i ungdomslivet
Barnet har en forunderlig ressource til at søge glæden i legen, i deres relationer og i hverdagens rutiner. Lysten er drivværket og læring, kreativitet, overskud og modstandskraft vokser ud af netop glæde og lyst. Det tror jeg ikke, mange mennesker vil eller kan argumentere imod.

Men jeg oplever, at når barnet bliver ældre og ungdomslivets udfordringer melder sig, er det svært for den unge at bevare den umiddelbare glæde og lyst. Og det er et problem.

Antallet af succeskriterier og kompetencer, den unge skal leve op til, samt en øget konkurrencementalitet i samfundet generelt, har indvirkning på den unges umiddelbare glæde og lyst til livet generelt. Og derfor udvikler den unge heller ikke den kreativitet, det selvværd og den modstandskraft, den unge skal bruge for at kunne navigere sikkert og konstruktivt igennem ungdomslivet.

Glæden som kompetence
Når vi oplever glæde i forbindelse med en spændende opgave, en dejlig relation eller når vi dyrker vores interesser, udløser vores krop endorfiner. Det har en positiv indvirkning på vores hverdag, det er der ikke noget nyt i.

Men glæde kan så meget mere.
Den giver os lyst til fordybelse, og engagerer os i det, vi oplever glæde ved. Vi kan nok alle huske den lærer i folkeskolen, som spredte glæde og lyst ved hendes fag, og hvor lektierne ikke var helt så slemme at få lavet. Måske havde det endda betydning for den retning, vi senere valgte uddannelse efter. Fodboldtræneren som skabte glæde på holdet, og dermed en ramme hvor de unge kunne finde venskaber, få succesoplevelser og dermed lægge lidt ekstra selvværd i rygsækken. Forældrene, der motiverer og stimulerer den unge til fortsat at lege med livet og dyrke den sjove fritidsinteresse, som betyder, at der skabes balance mellem det sjove og det knap så sjove i livet.

Glæden skaber en fantastisk tryg ramme, hvor vi kan lære at fejle, acceptere at vi er forskellige som mennesker, at vi ikke er lige gode til alting. Men også, hvad der gør mig glad, hvad jeg er god og ikke så god til.

Jeg oplever, at det netop er denne indsigt og disse erfaringer rigtig mange unge ikke har med i rygsækken i dag. Og det gør ungdomslivet hårdt for dem, fordi livet jo også indeholder disse aspekter. Derfor skal vi anskue vores ressourcer som ex. glæde og lyst som byggesten og en forudsætning for læring, trivsel og livsmestring. Vi skal udvikle og stimulere disse ressourcer, så de udvikler sig som egentlige kompetencer som den unge kan bruge bevidst og konstruktivt.

Men hvordan griber vi det an?
Svaret kunne nemt rumme flere ord, end dette blogindlæg kan håndtere. Men vi kan også anskue det enkelt og nemt.

Vi har nemlig allerede oplevet det, udøvet det og lært vores barn det. Som forældre har vi leget og grinet med vores børn, men som ungdomslivet udvikler sig, melder konkurrencen, præstation, fremtidsperspektiv, succeskriterier og alle de andre elementer sig, som vi normalt opfatter som en del af voksenlivet. Og så glemmer vi ofte glæden. Glemmer at nurse den, stimulere den og prioritere den i alt det andet, vi skal nå for at være perfekte.

Vi skal tilbage på sporet og hele ungdomslivet igennem prioritere og kontinuerligt skabe situationer og rammer, hvor glæden kan komme til udtryk hos den unge. Om det er brætspillet på sofabordet, fodboldkampen på vejen, snakken om den svære matematikopgave eller den ekstra tur rundt i rundkørslen, er ligegyldigt.

Ja, der stod matematikopgave…. og deri ligger en pointe i sig selv. Vi skal skabe ligevægt mellem det alvorlige og glæden. Jo mere alvorligt emnet eller situationen er, jo mere glæde skal vi tilføre den eller supplere den med.

Vi skal tage glæden alvorligt
I uddannelsessystemet, ved aftensbordet, i fodboldklubben og i vores relationer generelt, skal vi have glæden med, som en naturlig del af den måde vi forholder os til emnet, situationen og hinanden på. Vi skal dyrke de ting der gør os glade og vi skal tage det alvorligt – for det er vigtigt at glæden er med i rygsækken, når vi bliver kede af det, eller tvivler på, om vi er gode nok til dit og dat.

Kategorier
Blogindlæg

Kan vi tabe til hinanden i gymnasiet?

Drengene taber til pigerne i gymnasiets karakterræs, er overskriften på tænketanken DEA`s  notat fra d. 20.6.2014.

Notatet, er et resultat af beregninger, udført på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, og helt kort fortalt er deres primære konklusion, at pigerne ligger 0,4 højere på gymnasiet, trods et ens udgangspunkt fra folkeskolen. Omvendt har drengene et marginalt højere snit når de har fuldført HF.DEA`s pointe: At gymnasiets undervisnings- og prøveformer, ved ex. årskarakterer, favoriserer pigerne på bekostning af drengene. DEA anbefaler derfor Børne- og og Undervisningsudvalget, der efter sommerferien skal se på fagligheden i gymnasiet, at partierne bør overveje om de eksisterende undervisnings- og prøveformer giver lige muligheder for både drenge og piger.

Ok… Jeg kan se god fornuft i, at vi kritisk undersøger undervisnings- og prøveformer i gymnasiet. I hvor høj grad understøtter eller de-motiverer den lysten til læring hos drengene.

Men det provokerer mig at en tænketank, der bl.a. definerer sig ved: “TÆNKETANKEN DEA arbejder for kloge investeringer i uddannelse”, så unuanceret benytter sig af karakteren som indikator for uddannelsesmæssige “kloge investeringer”. Og jeg vil i dette blogindlæg gerne byde ind med et par tankeeksperimenter, der måske kan motivere til at tænke uddannelse bredere end bare en konkurrence på karakterer.

Tankeeksperiment 1 – Høje karakterer bekymrer

talPå det almene gymnasium ligger drengene 0,4 point lavere end pigerne, på handelsgymnasiet er forskellen 0,5, og på det tekniske gymnasium sakker drengene 0,8 bagud.

Mine kompetencer ift. statistik er relativt begrænset, men tallene virker ikke alarmerende på mig. Og lidt kækt, kunne jeg fristes til at skyde skylden for drengenes forfald på Carlsberg og hormoner. Men faktisk er jeg bekymret, bare ikke for drengene, men for pigerne.

For ja, de er stukket en smule af, men på hvilken baggrund og for hvilken pris?

Gymnasierne oplever det, de anonyme digitale rådgivninger oplever det, læger og psykologerne oplever det. Vi har en generation af unge piger der presser sig til det yderste for at opnå den høje karakter, høj social status og succes på alle parametre. Ungdomslivet for den unge pige, er i høj grad blevet en konkurrence mod sig selv, veninderne og samfundets italesatte idealer og succeskriterier. De sidder og knokler derhjemme med den danske stil, som ikke handler om fordybelse og forståelse af et spændende fagligt indhold, men om at være en succes i hver enkelt sætning. Derfor får de højere karakterer.

“Danske gymnasiedrenge er dårlige til at sætte sig ned og knokle med lektierne, og de har brug for hjælp til at få bedre studievaner”. Lyder det ifølge Jyllands-Posten, fra flere eksperter fra tænketanken DEA. (Se artikel her).

Hvad ville der ske, hvis vi vendte det på hovedet?
“Danske gymnasiepiger knokler og konkurrerer med karakterene på gymnasierne i en sådan grad, at prisen ofte er stress, depressioner og selvskadende adfærd. De har vundet over drengene på karakteren, men har tabt som mennesker. Pigerne har brug for hjælp til at få lavere karakterer”. Udtaler Ungdomsliv til verdenspressen.

Hvordan kan det være, at når vi har to grupper af unge og den ene får højere karakter end den anden, automatisk og ureflekteret konkluderer at det er den højeste karakter der er succeskriteriet? Hvad blev der er spørgsmål som:

– Hvorfor har pigernes karakter hævet sig?
– Er der sammenhæng mellem den højere karakter og pigernes almene trivsel?
– Hvad er den højere karakter udtryk for? Bedre studievaner, flid, konkurrencementalitet, perfektionisme…
– Er den højere karakter garanti for de ressourcer og kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger?
– Hvordan klarer den lave karakter sig i livet, uddannelse og på jobmarkedet?

Tankeeksperiment nr 2 – Passion er vores billet til en gylden fremtid.

foto (18)Netop de kompetencer og ressourcer arbejdsmarkedet efterspørger, er genstand for tankeeksperiment nr. 2.

Politiken foretog 1. juli 2014 en rundspørge blandt en række fremtrædende erhvervsledere, og her giver de den unge student råd med på vejen. Og budskabet er ikke til at misforstå. Erhvervslivet vil have passion og flid – som ligeværdige komponenter.

Det gælder for den unge om at mærke og nyde livet, og på den måde finde det som skaber passion og glæde. Og så dygtiggøre sig indenfor det. En vigtig pointe – der er ingen genveje. Stor passion og glæde, skal kombineres med flid og hårdt arbejde.

Skal vi bruge erhvervlederens erfaring og efterspørgsel som retningsanvisende for ex. gymnasiets undervisning, må det derfor være skolens fineste opgave, at skabe et læringsunivers hvor den enkelte får mulighed for at finde det fagområde der skaber passion og glæde. At skabe et uddannelsesforløb, hvor der ikke er genveje til den flotte karakter, men hvor passion, flid og faglig fordybelse/forståelse honoreres ligeligt.

En lovende fremtid
Mathilde er vores uddannelsessystems yndling. 12 tallerne vælter ind og hun er sikret en lovende fremtid – fortæller samfundet hende. Men det knager i Mathildes hoved, for noget hænger ikke sammen. Og denne knagen er blevet til en artikel med overskriften: I skolen konkurrerer vi bare om tomme tal, politiken, 6 juni, 2014.

Faktisk er jeg det, man kalder for über intelligent. Jeg ved alt: psykologi, dansk, fysik, try me! Men det er jo ikke sandheden. Sandheden er, at jeg har forstået, hvad skolen handler om. Jeg har lært at sige, hvad læreren vil høre, og jeg har lært at skjule mine svagheder. Jeg ved, hvornår og hvad der er retfærdigt at sætte spørgsmålstegn ved, og jeg ved, hvornår et spørgsmål er dumt”.

Og hun fortsætter: “Jeg har ufattelig mange ubesvarede spørgsmål – spørgsmål jeg er for klog til at stille. Svagheder har jeg også mange af – svagheder jeg er for perfekt til at blotte”.

“Vores uddannelsessystem bekymrer mig. Jeg ved fra både mig selv og medstuderende, hvordan det er en ødelæggende faktor for vores læring. Skolen er blevet et sted, hvor vi konkurrerer, men desværre konkurrerer vi om de forkerte præmier. Nemlig karaktererne, der er vores billet til en gylden fremtid”.

Mathilde skal nok klare sig, for hun har luret hvad der er galt, og jeg tror hun vil finde passionen senere i livet (hvis hun ikke allerede har gjort det). Men hendes bekymring skal være alles bekymring. Dels ud fra et menneskeligt perspektiv, hvor konkurrencen er ved at suge al trivsel ud af de unge piger, men absolut også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der er et skrigende modsætningsforhold mellem den profil erhvervlederen efterspørger og den måde vi har skabt genveje til succes i vores uddannelsessystem.

Er 11,2 nødvendig for at have lovende fremtid?
Når spørgsmålet stilles direkte, vil de fleste svare nej. Hvorfor f….. er det så vi konstant italesætter og jagter det?

Afskaf årskarakterer og den daglige bedømmelse på tal i gymnasiet, og lad os få skabt et studiemiljø der beholder sin faglige kvalitet (fordi den mener jeg absolut er til stede i dag), men hvor vi ikke skal bedømmes konstant. Hvor forståelse, individuel stillingtagen og fordybelse vægtes højere, end hvad læren vil høre. Hvor passion, glæde og nysgerrighed ved de faglige finesser eliminerer vores konkurrencen med hinanden.

God sommer til alle….

Jeg kan frygte, at de unge på deres vej gennem vores uddannelsessystem, bliver så menneskeligt amputerede og mister lysten til læring i en sådan grad, at de ikke vil være i stand til at gennemføre en videregående uddannelser uden bekostelige støtteordninger af terapeutisk karakter. Vi ser indikationer på dette allerede, og vi skal i gang med at tænke uddannelse på nye måder, hvor konkurrencen nedtones og hvor vi tager ansvar for at uddanne det hele menneske. Hvor vi tør italesætte livets udfordringer og tør tale om passion og glæde i stedet for antallet af 12 taller.

Strømmen af blogindlæg holder en kort sommerpause. Vi sætter os til tasterne igen i august. Indtil da må I nyde sommeren og husk, at også mennesker med karakteren 7 er gode mennesker :)

Kategorier
Blogindlæg

Færdig på gymnasiet og hvad så nu?

I disse dage bliver der udklækket nye studenter, som aldrig før, og det skal lyde et stort tillykke herfra!
Når studenterugen har lagt sig, og huen bliver sat på hylden som et minde om tre gode, men slidsomme år, så melder spørgsmålet sig ‘Hvad skal du så nu?’

De fleste vælger at holde sabbatår, og når du er færdig med det, så skal du til at søge uddannelse. Hele verdenen ligger åben for dine fødder, men hvad skal man lige vælge?

Forløb og værdier
Jeg snakkede med en far i går til et studentergilde, hvor snakken faldt på uddannelse, og hvad man skulle vælge at læse. Han havde en god pointe, som jeg aldrig havde tænkt over før. Han sagde, at man skulle overveje, hvilke slags forløb man gerne ville være en del af. Ville man være pædagog på et bosted for handicappede, hvor forbedringer skulle ses over et helt år. Ville man være lærer, hvor man fulgte en klasse gennem flere år, eller er ens temperament mere til at have nye hold hver uge, hvor forandringen er at spore i løbet af tre dage. Hvilken udvikling vil man gerne se?

Hvilke værdier har man, og hvad synes man er spændende kan også hjælpe til at vælge. Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, var jeg frustreret over, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg brugte en frygtelig masse energi på at bekymre mig, og tænke, og dermed forsøge at løse mit ‘problem’. Jeg endte med at kigge på min ekskæreste, som var dybt engageret i computer, og brugte alle sine vågne timer på at spille, kode og fordybe sig i emnet. Det engagement han havde var jeg dybt betaget af, og jeg endte med at spørge mig selv – hvad synes du er spændende Sandra? En frygtelig masse ting, men konklusionen for mig blev, at jeg synes mennesker er spændende, og alt hvad der rør sig indeni mennesket. Derfor valgte jeg som resten af danmarks ungdom at kæmpe for at få høje karakterer så jeg kunne komme ind på psykologi – og ind kom jeg da også.

Forestillingen om drømmestudiet blev dog hurtigt knust, da det gik op for mig, hvor læsetungt, teorifyldt og langt fra virkeligheden studiet er. De høje karakterer jeg normalt fik i gymnasiet blev afløst af 4 og 7 taller, og jeg var sønderknust – over aldrig at være færdig, altid at føle sig bagud, og aldrig være god nok.

Vigtigheden af livets skole
Inden jeg skræmmer alle fra vid og sans, så må jeg hellere komme med mine pointer:

Vær klar over at et studie kræver hårdt arbejde, og går op og ned ligesom livet. Overvej hvad du synes der er spændende, og måske kræver det at læse et studie som ikke er så spændende, for så at få lov til at lave noget du gerne vil bagefter, eller omvendt tillad dig selv at læse et studie, fordi du synes det er mega spændende, selvom du ikke ved hvad du skal bruge det til bagefter.

Husk at alle veje fører til Rom, så hvis ikke det ene lykkedes, så kan noget andet være en mulighed. En klog kvinde sagde en gang til mig, at folk med succes har ikke prøvet en gang, nej, de har prøvet flere gange, har lært noget af det, og er blevet ved.

I stedet for kun at fokusere på uddannelse, som vi kender den fra gymnasiet, erhvervsskolerne, universitet og andre steder, så sørg for at du også bliver optaget i livets skole, for den hjælper dig til at blive et helt menneske. Livets skole handler om fritidsinteresserne, selvom man også har studie, kærlighed, festerne, dansen på bordene, op og nedture, venskaber, familie og at turde forfølge idéer, selvom man ikke ved hvor man ender.

Slutteligt vil jeg citere Jakob Olrik, som i mandags sagde i sin Sankt Hans tale til ungdommen: Tag en chance og giv dig selv lov til at tænke store revolutionære tanker.

Skrevet af Sandra Ebbesen, frivillig i Ungdomsliv

Kategorier
Blogindlæg

Den hemmelige ensomhed

De fleste unge oplever ensomhed i løbet af deres ungdomsliv, og for de fleste er det både naturligt og midlertidig. Eksempelvis når en kæreste slår op, når et venskab slutter eller hvis man starter på en ny skole og skal indgå i nye sociale relationer. Det kommer man over og må betegnes som en naturlig del af livet.

Men for andre unge kan ensomheden blive mere permanent og få store konsekvenser for den unges trivsel og personlige udvikling.

I vores egen chatrådgivning her i Ungdomsliv, samt hos landets øvrige anonyme chatrådgivninger, oplever vi et stigende antal unge der henvender sig på baggrund af ensomhed. Og det samme billede tegner sig i de relative få undersøgelser der findes på området:

  • 7% af de unge i 8. klasse føler sig tit eller altid ensomme. Og hele 17% føler sig næsten altid udenfor, når de er sammen med jævnaldrende. (Lasgaard: Ensom blandt andre”, 2. udg. 2010)
  • 14 % af 16-24 årige føler sig ofte eller meget ofte ensomme. (Aaen&Nielsen: “Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20 årige i Danmark”, 2006)
  • 11 % af de 15-24 årige svarer“ofte” til mindst et af spørgsmålene: “Føler du dig isoleret?”“Savner du nogen at være sammen med?” og “Føler du dig holdt udenfor?”. (Center for Ungdomsforskning – Nielsen m.fl.: “Når det er svært at være ung i DK – Unges trivsel og mistrivsel”, 2011)

Nye undersøgelser om unges trivsel viser blandt andet, at der er en markant sammenhæng mellem ensomhed og mobning, depression, misbrug og selvmord. Ikke overraskende og naturligvis grund til at tage det meget alvorligt. Men ensomhed er svær at definere entydigt.

Et forenklet billede af ensomhed

Ensomhed bliver ofte forbundet med mobning og at blive holdt ude af en social kontekst. Det er en ensomhed vi kan se, og som vi har tradition for at forholde os til. Men vi må anskue ensomhed som mere end det, for at kunne se og hjælpe den stadig stigende gruppe af unge der lever med en mere skjult og hemmelig ensomhed.

Forskning, og den unge selv, fortæller os, at det er følelsen af ikke at høre til hos de mennesker der er tættest på, der skaber ensomheden. Det er altså ikke nødvendigvis en ekskludering, men i højere grad den unges individuelle oplevelse af intimiteten i de relationer denne indgår i, der er afgørende. Venner, popularitet, talenter, udseende osv. kan derfor ikke bruges som indikatorer for, om en ung føler sig ensom. Det handler i stedet om hvorvidt den unge føler, at denne kan betro sig til venner og familie, om den unge oplever at kunne dele sine inderste tanker og følelser med nogen.

Andres succes kan skabe ensomhed

Et element vi i Ungdomsliv oplever ofte glemmes, når snakken falder på årsager til ensomheden. Medier, og ikke mindst de digitale, har været medvirkende til et øget fokus på individet succes. Antallet af succeskriterier den unge skal forholde sig til er eksploderet de senere år. Antal og kvalitet af venskaber, kærlighed, succes på arbejdsmarkedet, intimiteten og det spændende fritidsliv, som bl.a. opdateringer på FB og mediebilledet generelt flyder over med, presser den unge yderligere.

Følelsen af ikke at være lige så succesfuld på alle parametre betyder, at pilen peger indad. Det er MIG der ikke er god nok og derfor trækker jeg mig. Ensomheden vokser og hvis ens selvfølelse i forvejen er skrøbelig, kan ensomheden bide sig fast og den negative ensomhedsspiral er startet.

Ekstroverte kan også være ensomme

Udtrykket “negativ ensomhedsspiral” bliver brugt af Cefu, Center for Ungdomsforskning, i deres rapport “Når det er svært at være ung i Danmark – Unges trivsel og mistrivsel i tal”. Rapporten peger på, at den unges negative selvfølelse har stor betydning for ensomheden, og kan føre dem ud i denne negative ensomhedsspiral, hvor den unge trækker sig mere og mere fra sociale interaktioner. Det har flere negative konsekvenser, bla. bliver den unge mere og mere usynlig for folk omkring dem, det bliver sværere at indgå i den helt almindelige og daglige snak i ex. frikvarteret, række hånden op i klassen og skulle gå til fester og andre sociale arrangementer.

Mathias Lasgaard, lektor på Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet og en af de eneste herhjemme, som forsker i unges ensomhed, fortæller at unges ensomhed tidligere har været et overset problem herhjemme. Men at ungdommen er en af de faser i livet, hvor flest føler sig ensomme. Han har tidligere i forbindelse med sin ph.d.-afhandling lavet en undersøgelse blandt gymnasieelever, som konkluderede, at seks procent af dem ofte føler sig ensomme. Det svarer til en til to elever i hver klasse.

– Det viser, at ensomheden sniger sig ind i alle samfundslag, påpeger Mathias Lasgaard.

Når vi skal opdage ensomheden hos den unge, skal vi altså først anerkende, at den kan findes overalt og ikke er låst fast i stereotype forestillinger om samfundslag, social status, årsager eller typer af mennesker.

Vi skal være ekstra opmærksomme på unge der trækker sig fra sociale interaktioner og den daglige snak. Ja, det er velkendte signaler og det stemmer godt overens med vores erfaringer i Ungdomsliv. Men vi skal huske, at den ensomme unge også kan være den aktive, populære og ekstroverte ung, og det gør det ekstra svært at opdage ensomheden.

Vi skal invitere den ensomme indenfor

Hvis vi anerkende, at vi ikke altid kan spotte ensomheden hos ex. vores elever i skolen, og på den måde være pro-aktiv i forhold til denne elev, skal vi i stedet invitere den ensomme inden for. Det gør vi ved at italesætte ensomheden og huske at have ensomheden med i vores snak om trivsel generelt. Vi skal tage initiativet og vise den unge, at vi kan rumme det, at vi godt ved det kan være svært, og vi godt kan forstå hvorfor man kan opleve ensomhed.

Vi skal skabe den trygge ramme, hvor også den ensomme føler sig forstået og respekteret. Hvor den unge føler de kan søge støtte og hjælp.

Det har man gjort hos Ungdommens Røde Kors, og deres tilbud Ensomung.dk, som jeg afslutningsvis vil nævne som en konkret mulighed for unge mellem 15 og 30 år. Her hjælper de dig med, at få kontakt til andre unge. Både anonymt på chatten, men også ved fysiske arrangementer.

I chatten her i Ungdomsliv taler vi også om ensomhed, og vi taler også med forældre der er usikker på om deres barn er ensom og hvordan de skal forholde sig til ensomheden. Også hos Cyberhus og Børns Vilkår kan du som ung, snakke med en voksen om ensomheden.

Kategorier
Blogindlæg

Pølsefabrik vs bærerdygtige individer

Selvfølgelig skal du ha’ 12

– Din vej til topkarakterer

Er titlen på en ny bog, hvor to nyudklækkede studenter giver 12 gode råd til, hvordan man opnår topkarakterer i gymnasiet uden at gå glip af hverken venner, fester eller studietur. Forlagets potentielle salgssucces, nødvendigheden af at skrive en sådan bog og at vi alle selvfølgelig skal have have 12, er et skræmmende resultat af hvordan konkurrence og perfektion er blevet en integreret del af den unges identitet, og måden vi måler vores individuelle værdi i samfundet på.

Pølsefabrik vs bærerdygtige individer
Pigerne argumenterer for bogens relevans med bl.a. følgende: “…derimod er det en studentereksamen med topkarakterer og dine fremtidige karrieremuligheder, der er på spil. Med den rette taktik og viljen bag garanterer vi, at det er inden for rækkevidde”.

Topkarakteren er altså blevet lig karrieremuligheder, og midlerne er taktik og vilje. Fejler vi her, ser fremtiden dyster ud og alternativet forbliver usagt, men jeg tænker bistandshjælp, ingen familie, ensomhed og kun èn cykel.

Denne måde at anskue vores ungdomsuddannelse på er farlig, ikke kun for individet, men for samfundet. Gymnasiet reduceres til en pølsefabrik hvor læring, uddannelse og karrieremuligheder produceres ud fra økonomiske og konkurrenceprægede rationaler. Men hvad er det for nogle individer vi får ud af pølsefabrikken? Er det innovative, bæredygtige og demokratiske individer, der med en stærkt identitet kan navigere og bidrage konstruktivt til et samfund der hungrer efter at optimere konkurrenceevnen, styrke økonomi, beskæftigelse og alt det andet? Er det bærerdygtige individer der er glade og kan klare et helt liv uden anti-depressiv medicin, angst, selvskade og ensomhed?

Det er der ikke meget der tyder på.

Hvis målet er perfektion på alle parametre, og når vi som mennesker ikke ses som individer der kan fejle, have forskellige kompetencer og interesser, bliver vi sårbare. Vi opbygger ikke den erfaring og de redskaber der sikrer, at vi kommer konstruktivt gennem den modgang studietiden, arbejdslivet og privatlivet også byder på.

Undskyld
Det  var unægtelig et afsnit skrevet i effekt og ja, jeg prøver at slappe lidt af nu. Der er intet galt med flid, gode karakterer og drømme om en flot karriere. Og de to studiner er langt fra ene om at bidrage med redskaber og kompetencer til hvordan de unge studerende på landets ungdomsuddannelser, skal håndtere de øgede krav og forventninger, samt de udfordringer ungdomslivet ellers byder ind med i så rigelige mængder. Så undskyld til Jer to, det er jo ikke Jeres skyld.

Nej, jeg smider let og elegant skyld og ansvar over på uddannelsessystemet.

Fra folkeskole til universitet, så kan skolen ikke kun fortælle historien om optagelseskrav, karriere, perfektionisme og studieteknikker. De må også fortælle den anden historie.

rocks-in-balance.full_Vores fortællinger skal være i balance
For at sikre hele mennesker, der faktisk er i stand til at skabe den karriere og tage det demokratiske ansvar vi som samfund efterspørger, skal vi skabe ligevægt mellem de to fortællinger succes og modgang.

Vores fortælling skal sikre, at vi ikke kun får stærke faglige individer der med den rette taktik, kan få en stribe 12 taller, men også stærke menneskelige individer, der kan forvalte et 12 eller 4 tal, føle sig stolt og glad, samt bidrage til samfundet.

Den del af fortællingen handler også om, at italesætte og prioritere ungdomslivets udfordringer, at 12 ikke er en selvfølge, at karriere er mange ting og at livet går op og ned. Og ikke mindst hvordan vi tackler disse udfordringer konstruktivt.

Det skal og må anskues som en del af den faglighed vi behøver for at uddanne os til livet, og ikke mindst arbejdslivet. Og derfor er det skolens ansvar.

Jeg ville ønske, at gymnasiet selv ville skrive modbogen til “Selfølgelig skal du ha` 12”. Det burde de, men gør det næppe, desværre.

Kategorier
Blogindlæg

Kunsten at lytte til kroppen

Kroppen er vores fysiske sted, som danner rammen for os, og hvem vi er. Kroppen er en levende mekanisme, som har brug for mad, ilt, vand, søvn – ligesom dyr har. Det der adskiller os fra dyr er, at vi har en større hjerne, som kan se fortid, nutid og fremtid. Vi kan altså lære af vores fortid, og se hvilke konsekvenserne vores handlinger i nutiden har i fremtiden. Denne evne gør os også i stand til at bekymre os, og tænke mange tanker, som er til stor gavn. Nogen gange kan man dog have så mange tanker og bekymringer, at de overdøver alt andet – nemlig alt det som kroppen fortæller os.

Kroppen er en fantastisk mekanisme, som fortæller os fysisk, når vi er kede af det, for så kan man måske mærke det som en klump i halsen, eller en knuen i brystet. Når vi er glade og har en boblende følelse, eller ’bare’ en tilfreds følelse i kroppen. Når vi har lyst til mad, til livet og til hinanden, eller når vi er triste. Kroppen fortæller os også, når vi har brug for at spise, hvornår vi er tørstige, og hvornår vi er trætte og behøver søvn. Hvis man øver sig i at lytte til disse signaler, bliver det lettere at give hvad kroppen behøver, fordi man hører hvad den beder om.

Kender du det, når du ikke kan sove? At der er så mange tanker, at du simpelthen ikke kan finde ro?
Hvis du kan svare ja til det, skal du ikke føle sig alene, for mange andre kan også have svært ved at falde til ro og få sovet.

Hvorfor er det så at vi ikke kan sove?

Kroppen er en finurlig størrelse, som kan fortælle os mange gode ting, hvis vi blot lytter til den.

Men hvordan er det så lige at man lytter til sin krop, og hvad har det med søvn at gøre?

Søvnbesvær kan udløses af mange forskellige ting. Det kan både være problemer med familien, mange opgaver i skolen, knas med kæresten, diskussion med veninderne eller en propfyldt kalender. Mange af disse ting giver os en masse tanker, som kværner rundt i knolden på os, indtil vi bliver helt udmattede af at tænke. Typisk er disse tanker også fyldt med bekymring – hvordan kommer det til at gå? Løser problemet sig?

MEN. Har du nogensinde tænkt over om bekymringerne nogensinde hjalp dig?

Hvis vi har travlt i løbet af dagen og ellers er i gang hele dagen, så kan alle disse tanker måske holde sig lidt i baggrunden, men når vi så ligger os til at sove, så kommer alle tankerne væltende frem. Hvorfor gør de så det? Hvis det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor du forholder dig til, hvordan du rent faktisk har det, og hvad der sker af ting i dit liv, så er det der tankerne kommer frem, fordi de gerne vil høres.

Hvad kan man så gøre?

Nogen gange hjælper det at snakke med andre om, hvad det er for nogle tanker man har.  Af og til finder man ud af, at andre har det på samme måde, eller det kan være at en du kender kan komme med et forslag, som hjælper dig. Det kan også være at de problemer som du bakser med, er så store at du har brug for hjælp til at løse det.

Andre gange kan det hjælpe at sætte sig et kvarter inden sengetid med lukkede øjne og trække vejret dybt. Hvis man sætter sig ned på denne måde, så kommer tankerne helt sikkert myldrende. Nu kan man så øve sig i at lade tankerne være der og trække vejret dybt. Man kan f.eks. forsøge at forestille sig at man trækker vejret helt ned i tæerne. Hver eneste gang man glemmer at fokusere på sin vejrtrækning, og i stedet følger med sine tanker, kan man sige til sig selv: Hov, der kom jeg lige væk på et sidespor, men nu vender jeg lige tilbage til min vejrtrækning. Og sådan forsætter man et kvarter, eller hvor længe man nu synes.

Der er ingen mennesker der ikke tænker, når de sætter sig på denne måde, så bank ikke dig sig selv oven i hovedet, når du glemmer at fokusere på din vejrtrækning. Tænk i stedet ’Jeg laver en blomst’. Blomsterknoppen er vejrtrækningen, og hver eneste gang man kommer væk fra vejrtrækningen, og så vender man tilbage til sin vejrtrækning, til blomsterknoppen, så man tegner faktisk et blad på blomsten. Og sådan forsætter man.

En anden måde som kan hjælpe dig til at give sig selv en pause fra tankerne kan være at skrive sine tanker ned inden man skal sove. Når de så kommer væltende, når man lægger til at sove, så kan man sige til sine tanker ’Jeg acceptere at I er her, men I er skrevet ned, så vi kan snakkes ved i morgen’.

Det kan også hjælpe at ligge sig i sin seng og lytte til noget beroligende musik. Youtube bugner af den slags musik, hvis man søger på wellbeing eller relaxing music.

Dybest set handler det om at øve sig i at give hovedet en pause ved at acceptere de tanker man tænker, så du kan sove. Faktisk er søvn lige så vigtigt som at spise og dyrke motion for kroppen, og derfor er der også god grund til at øve sig i at sove. I aften kunne du måske prøve? Fortvivl endelig ikke, hvis der ikke sker noget, så prøver du bare igen i morgen. Det tager tid og øvelse.

Desuden kan mange udfordringer og problemer virke mere overskuelige, når man får nok søvn. Kroppen er vores dyrebareste, og derfor er det vigtigt at passe på den, ved f.eks. at sove.

Skrevet af Sandra – Tidligere frivillig chatrådgiver i Ungdomsliv

Kategorier
Blogindlæg

“Uddannet til at tjene til livet – ikke at leve livet”

13 årig Logan LaPlante`s,  fik taletid på en af TED`s konferencer og retter et konstruktivt og inspirerende hackerangreb på vores skolesystem. Han efterlyser et  “Hacker mindset”, hvor vi tør tænke nye tanker og hvor vi har mere fokus på kreativitet, trivsel og lykke. Han anerkender behovet for uddannelse i skolens fag, men er træt af spørgsmålet: “Hvad vil du være når du bliver stor?”. Det ærlige svar fra barnet, vil nemlig aldrig harmonere med den voksnes tanke, og vil tage udgangspunktet i nu`et og hvad der gør barnet glad.

Han efterlyser i stedet spørgsmålet: “Hvad gør dig glad?”.  At vi som voksne, både forældre og skole, tager mere udgangspunkt i det svar og ser hvordan trivsel, kreativitet og lyst tillæring, udspringer der fra.

Den pointe jeg hæftede mig mest ved, og som jeg synes rammer præcist ind i et af skolesystemets største mangler i dag, er netop behovet for at skolen også uddanner til livet. Vi skal tænke i større helheder, og anskue trivsel som noget vi også kan undervise i. Trivsel skal på skoleskemaet.

Jeg har i indlægget “Går Mig A/S konkurs”, sat flere ord på hvorfor jeg mener skolesystemet skal “hackes” og tænke mere i tråd med 13 årig Logan Leplant. Så i dette indlæg, vil jeg egentlig bare dele Logans ord med Jer…han hackede i hvert fald lidt i mine tanker..