Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/ungdomsliv.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/ungdomsliv.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/ungdomsliv.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Pigernes pris | Ungdomsliv

Pigernes pris

ord

Medierne fyldes ofte af historier om, hvordan kvindelige elever klarer sig langt bedre end mandlige elever, f.eks. i forhold til højere karaktergennemsnit, lavere frafaldsprocent, højere uddannelsesniveau etc. Hermed tegnes et billede af de bagudsakkende drenge som uddannelsessystemets tabere, mens de veluddannede piger udråbes som vindere.

Men er det nu så enkelt? Pigerne stormer succesfuldt frem, mens drengene halser bagud? Eller betaler pigerne en høj pris for denne succes?

I Ungdomsliv har vi igennem et halvt år samarbejdet med psykologen Lise Holm Brinkmann. Hun er særligt optaget af unges stressoplevelse og udvikling af stress og har sammen med psykologen Anne-Mette Jensen i en kandidatafhandling fra Aarhus Universitet foretaget en undersøgelse af kvindelige gymnasieelevers oplevelse og udvikling af stress og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen består af interviews med i alt 9 kvindelige gymnasieelever i alderen 16-20 år fra tre forskellige gymnasier.

Her kan du læse mere om, hvad der gennem kandidatafhandlingen viste sig at være de vigtigste årsager til pigernes høje pris.

Præstations- og konkurrencekultur

Undersøgelsen viser, at gymnasiepigernes oplevelse og udvikling af stress særligt bunder i en bestemt kultur på gymnasiet, hvor der foregår en konstant præstationskamp imellem de kvindelige gymnasieelever, som handler om at få de bedste og højeste karakterer.

Dette karakterræs skaber og opretholder en konkurrencekultur i klassen, som har konsekvenser for pigernes trivsel. I kampen for at vinde karakterræset knokler præstationspigerne og studerer fra morgen til aften, hvor fritidsaktiviteter, fritidsjob og sociale arrangementer i stedet fravælges. Hermed defineres identiteten i stigende grad af karakterer. Karakterræset er derfor en ensom kamp, for der er kun én vinder, og pigerne bliver nødt til at konkurrere mod selv deres veninder uden plads eller overskud til at stå imod udfordringerne sammen.

Det grænseløse gymnasium

Ud over præstations- og konkurrencekulturen viser også indretningen af gymnasiet at have betydning for, hvordan gymnasiepigerne oplever og udvikler stress. Gymnasiet – både i lovgivning og praksis – stiller høje krav til elevernes ansvarlighed og selvstændighed. Samtidig viser eleverne sig at være usikre på lærernes og gymnasiets forventninger til dem, og hvornår de har gjort det godt nok, f.eks. læst nok eller arbejdet nok på en aflevering. Resultatet bliver for præstationspigerne oplevelsen af et grænseløst gymnasium, hvor de selv må sætte grænsen for, hvornår nok er nok.

Konkurrencedygtige elever?

Gode karakterer opleves hos de kvindelige gymnasieelever som den eneste vej til et fremtidigt godt og succesfuldt liv. Derfor er der netop god grund til at kæmpe om karakterer. Men den individuelle konkurrence indskrænker i virkeligheden mulighederne for, at de kvindelige gymnasieelever i fællesskab kan håndtere den stressende situation. I stedet knokler de hver især, til de er ved at segne om, hvilket blot opretholder konkurrencekulturen.

På mange måder opfylder præstationspigerne konkurrencestatens ønske om dygtige og ambitiøse gymnasieelever, der selv tager ansvar for deres fremtid. Paradoksalt viser det sig dog, at karakterræset faktisk har negative konsekvenser for pigernes læring. Fokus er primært på at opnå de bedste karakterer frem for på læring af et bestemt indhold, tilegnelse af nye kompetencer og kundskaber. Dette udtrykker en gymnasieelev i undersøgelsen på følgende måde:

”I stedet for måske at blive dygtigere, så jagter de bare at få karakterer. Og det er ikke altid det samme. Folk finder smuthuller, folk snyder og slår ting op…”

”Det er min skyld”

Undersøgelsen peger på, at når stress og mistrivsel på denne måde viser sig at have baggrund i en bestemt kultur på gymnasiet og i gymnasiets indretning, er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på den enkelte elev ved f.eks. at tilbyde individuelle stresshåndteringskurser for at løse en strukturel og fælles problemstilling. I stedet skal der stilles skarpt på, hvordan præstationskulturen og gymnasiets rammesætning faktisk påvirker eleverne og deres læring – også selvom denne tilgang står i stærk kontrast til de unges egne individualistiske forklaringsmodeller.

Ifølge præstationspigerne er det nemlig elevens egen skyld, hvis hun ikke præsterer nok, eller hvis hun udvikler stress. Opfattelsen af, at ”man kan, hvad man vil” er nemlig udbredt blandt gymnasiepigerne, og derfor er manglende præstationer ifølge pigerne et udtryk for, at man ikke har arbejdet nok og ikke vil det nok. Hermed har pigerne ikke blik for, hvor svært det er at definere ”nok”. For kan man ikke altid læse en tekst lidt grundigere, rette afleveringen igennem igen osv.? Hermed kommer præstationspigerne til at overse, at der kunne være andre forklaringer på f.eks. en dårlig karakter eller udviklingen af stress, hvilket baserer sig på forestillingen om, at kun det at være den bedste er godt nok.

For at tage hånd om unges stigende mistrivsel peger Lise Holm Brinkmann og Anne-Mette Jensen ud fra undersøgelsens resultater på, at det er særdeles meningsfuldt at supplere konkurrencekulturen på ungdomsuddannelserne med et fokus på kollektive læringsfællesskaber. Således kalder undersøgelsen på, at den stigende udvikling af stress bliver et fælles ansvar, hvor kollektive og politiske tiltag er nødvendige.

Fokus bør derfor være på samarbejde og fællesskab frem for individuel præstation samt etablering af en tryg fælles forståelsesramme, hvor livet kan håndteres – også når det er svært, og resultaterne udebliver.