Kan vi tabe til hinanden i gymnasiet?

gym2

Drengene taber til pigerne i gymnasiets karakterræs, er overskriften på tænketanken DEA`s  notat fra d. 20.6.2014.

Notatet, er et resultat af beregninger, udført på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, og helt kort fortalt er deres primære konklusion, at pigerne ligger 0,4 højere på gymnasiet, trods et ens udgangspunkt fra folkeskolen. Omvendt har drengene et marginalt højere snit når de har fuldført HF.DEA`s pointe: At gymnasiets undervisnings- og prøveformer, ved ex. årskarakterer, favoriserer pigerne på bekostning af drengene. DEA anbefaler derfor Børne- og og Undervisningsudvalget, der efter sommerferien skal se på fagligheden i gymnasiet, at partierne bør overveje om de eksisterende undervisnings- og prøveformer giver lige muligheder for både drenge og piger.

Ok… Jeg kan se god fornuft i, at vi kritisk undersøger undervisnings- og prøveformer i gymnasiet. I hvor høj grad understøtter eller de-motiverer den lysten til læring hos drengene.

Men det provokerer mig at en tænketank, der bl.a. definerer sig ved: “TÆNKETANKEN DEA arbejder for kloge investeringer i uddannelse”, så unuanceret benytter sig af karakteren som indikator for uddannelsesmæssige “kloge investeringer”. Og jeg vil i dette blogindlæg gerne byde ind med et par tankeeksperimenter, der måske kan motivere til at tænke uddannelse bredere end bare en konkurrence på karakterer.

Tankeeksperiment 1 – Høje karakterer bekymrer

talPå det almene gymnasium ligger drengene 0,4 point lavere end pigerne, på handelsgymnasiet er forskellen 0,5, og på det tekniske gymnasium sakker drengene 0,8 bagud.

Mine kompetencer ift. statistik er relativt begrænset, men tallene virker ikke alarmerende på mig. Og lidt kækt, kunne jeg fristes til at skyde skylden for drengenes forfald på Carlsberg og hormoner. Men faktisk er jeg bekymret, bare ikke for drengene, men for pigerne.

For ja, de er stukket en smule af, men på hvilken baggrund og for hvilken pris?

Gymnasierne oplever det, de anonyme digitale rådgivninger oplever det, læger og psykologerne oplever det. Vi har en generation af unge piger der presser sig til det yderste for at opnå den høje karakter, høj social status og succes på alle parametre. Ungdomslivet for den unge pige, er i høj grad blevet en konkurrence mod sig selv, veninderne og samfundets italesatte idealer og succeskriterier. De sidder og knokler derhjemme med den danske stil, som ikke handler om fordybelse og forståelse af et spændende fagligt indhold, men om at være en succes i hver enkelt sætning. Derfor får de højere karakterer.

“Danske gymnasiedrenge er dårlige til at sætte sig ned og knokle med lektierne, og de har brug for hjælp til at få bedre studievaner”. Lyder det ifølge Jyllands-Posten, fra flere eksperter fra tænketanken DEA. (Se artikel her).

Hvad ville der ske, hvis vi vendte det på hovedet?
“Danske gymnasiepiger knokler og konkurrerer med karakterene på gymnasierne i en sådan grad, at prisen ofte er stress, depressioner og selvskadende adfærd. De har vundet over drengene på karakteren, men har tabt som mennesker. Pigerne har brug for hjælp til at få lavere karakterer”. Udtaler Ungdomsliv til verdenspressen.

Hvordan kan det være, at når vi har to grupper af unge og den ene får højere karakter end den anden, automatisk og ureflekteret konkluderer at det er den højeste karakter der er succeskriteriet? Hvad blev der er spørgsmål som:

– Hvorfor har pigernes karakter hævet sig?
– Er der sammenhæng mellem den højere karakter og pigernes almene trivsel?
– Hvad er den højere karakter udtryk for? Bedre studievaner, flid, konkurrencementalitet, perfektionisme…
– Er den højere karakter garanti for de ressourcer og kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger?
– Hvordan klarer den lave karakter sig i livet, uddannelse og på jobmarkedet?

Tankeeksperiment nr 2 – Passion er vores billet til en gylden fremtid.

foto (18)Netop de kompetencer og ressourcer arbejdsmarkedet efterspørger, er genstand for tankeeksperiment nr. 2.

Politiken foretog 1. juli 2014 en rundspørge blandt en række fremtrædende erhvervsledere, og her giver de den unge student råd med på vejen. Og budskabet er ikke til at misforstå. Erhvervslivet vil have passion og flid – som ligeværdige komponenter.

Det gælder for den unge om at mærke og nyde livet, og på den måde finde det som skaber passion og glæde. Og så dygtiggøre sig indenfor det. En vigtig pointe – der er ingen genveje. Stor passion og glæde, skal kombineres med flid og hårdt arbejde.

Skal vi bruge erhvervlederens erfaring og efterspørgsel som retningsanvisende for ex. gymnasiets undervisning, må det derfor være skolens fineste opgave, at skabe et læringsunivers hvor den enkelte får mulighed for at finde det fagområde der skaber passion og glæde. At skabe et uddannelsesforløb, hvor der ikke er genveje til den flotte karakter, men hvor passion, flid og faglig fordybelse/forståelse honoreres ligeligt.

En lovende fremtid
Mathilde er vores uddannelsessystems yndling. 12 tallerne vælter ind og hun er sikret en lovende fremtid – fortæller samfundet hende. Men det knager i Mathildes hoved, for noget hænger ikke sammen. Og denne knagen er blevet til en artikel med overskriften: I skolen konkurrerer vi bare om tomme tal, politiken, 6 juni, 2014.

Faktisk er jeg det, man kalder for über intelligent. Jeg ved alt: psykologi, dansk, fysik, try me! Men det er jo ikke sandheden. Sandheden er, at jeg har forstået, hvad skolen handler om. Jeg har lært at sige, hvad læreren vil høre, og jeg har lært at skjule mine svagheder. Jeg ved, hvornår og hvad der er retfærdigt at sætte spørgsmålstegn ved, og jeg ved, hvornår et spørgsmål er dumt”.

Og hun fortsætter: “Jeg har ufattelig mange ubesvarede spørgsmål – spørgsmål jeg er for klog til at stille. Svagheder har jeg også mange af – svagheder jeg er for perfekt til at blotte”.

“Vores uddannelsessystem bekymrer mig. Jeg ved fra både mig selv og medstuderende, hvordan det er en ødelæggende faktor for vores læring. Skolen er blevet et sted, hvor vi konkurrerer, men desværre konkurrerer vi om de forkerte præmier. Nemlig karaktererne, der er vores billet til en gylden fremtid”.

Mathilde skal nok klare sig, for hun har luret hvad der er galt, og jeg tror hun vil finde passionen senere i livet (hvis hun ikke allerede har gjort det). Men hendes bekymring skal være alles bekymring. Dels ud fra et menneskeligt perspektiv, hvor konkurrencen er ved at suge al trivsel ud af de unge piger, men absolut også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der er et skrigende modsætningsforhold mellem den profil erhvervlederen efterspørger og den måde vi har skabt genveje til succes i vores uddannelsessystem.

Er 11,2 nødvendig for at have lovende fremtid?
Når spørgsmålet stilles direkte, vil de fleste svare nej. Hvorfor f….. er det så vi konstant italesætter og jagter det?

Afskaf årskarakterer og den daglige bedømmelse på tal i gymnasiet, og lad os få skabt et studiemiljø der beholder sin faglige kvalitet (fordi den mener jeg absolut er til stede i dag), men hvor vi ikke skal bedømmes konstant. Hvor forståelse, individuel stillingtagen og fordybelse vægtes højere, end hvad læren vil høre. Hvor passion, glæde og nysgerrighed ved de faglige finesser eliminerer vores konkurrencen med hinanden.

God sommer til alle….

Jeg kan frygte, at de unge på deres vej gennem vores uddannelsessystem, bliver så menneskeligt amputerede og mister lysten til læring i en sådan grad, at de ikke vil være i stand til at gennemføre en videregående uddannelser uden bekostelige støtteordninger af terapeutisk karakter. Vi ser indikationer på dette allerede, og vi skal i gang med at tænke uddannelse på nye måder, hvor konkurrencen nedtones og hvor vi tager ansvar for at uddanne det hele menneske. Hvor vi tør italesætte livets udfordringer og tør tale om passion og glæde i stedet for antallet af 12 taller.

Strømmen af blogindlæg holder en kort sommerpause. Vi sætter os til tasterne igen i august. Indtil da må I nyde sommeren og husk, at også mennesker med karakteren 7 er gode mennesker :)

Skrevet af

Lone T Husted

Leder | Ungdomsliv