Den hemmelige ensomhed

ensomhed

De fleste unge oplever ensomhed i løbet af deres ungdomsliv, og for de fleste er det både naturligt og midlertidig. Eksempelvis når en kæreste slår op, når et venskab slutter eller hvis man starter på en ny skole og skal indgå i nye sociale relationer. Det kommer man over og må betegnes som en naturlig del af livet.

Men for andre unge kan ensomheden blive mere permanent og få store konsekvenser for den unges trivsel og personlige udvikling.

I vores egen chatrådgivning her i Ungdomsliv, samt hos landets øvrige anonyme chatrådgivninger, oplever vi et stigende antal unge der henvender sig på baggrund af ensomhed. Og det samme billede tegner sig i de relative få undersøgelser der findes på området:

  • 7% af de unge i 8. klasse føler sig tit eller altid ensomme. Og hele 17% føler sig næsten altid udenfor, når de er sammen med jævnaldrende. (Lasgaard: Ensom blandt andre”, 2. udg. 2010)
  • 14 % af 16-24 årige føler sig ofte eller meget ofte ensomme. (Aaen&Nielsen: “Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20 årige i Danmark”, 2006)
  • 11 % af de 15-24 årige svarer“ofte” til mindst et af spørgsmålene: “Føler du dig isoleret?”“Savner du nogen at være sammen med?” og “Føler du dig holdt udenfor?”. (Center for Ungdomsforskning – Nielsen m.fl.: “Når det er svært at være ung i DK – Unges trivsel og mistrivsel”, 2011)

Nye undersøgelser om unges trivsel viser blandt andet, at der er en markant sammenhæng mellem ensomhed og mobning, depression, misbrug og selvmord. Ikke overraskende og naturligvis grund til at tage det meget alvorligt. Men ensomhed er svær at definere entydigt.

Et forenklet billede af ensomhed

Ensomhed bliver ofte forbundet med mobning og at blive holdt ude af en social kontekst. Det er en ensomhed vi kan se, og som vi har tradition for at forholde os til. Men vi må anskue ensomhed som mere end det, for at kunne se og hjælpe den stadig stigende gruppe af unge der lever med en mere skjult og hemmelig ensomhed.

Forskning, og den unge selv, fortæller os, at det er følelsen af ikke at høre til hos de mennesker der er tættest på, der skaber ensomheden. Det er altså ikke nødvendigvis en ekskludering, men i højere grad den unges individuelle oplevelse af intimiteten i de relationer denne indgår i, der er afgørende. Venner, popularitet, talenter, udseende osv. kan derfor ikke bruges som indikatorer for, om en ung føler sig ensom. Det handler i stedet om hvorvidt den unge føler, at denne kan betro sig til venner og familie, om den unge oplever at kunne dele sine inderste tanker og følelser med nogen.

Andres succes kan skabe ensomhed

Et element vi i Ungdomsliv oplever ofte glemmes, når snakken falder på årsager til ensomheden. Medier, og ikke mindst de digitale, har været medvirkende til et øget fokus på individet succes. Antallet af succeskriterier den unge skal forholde sig til er eksploderet de senere år. Antal og kvalitet af venskaber, kærlighed, succes på arbejdsmarkedet, intimiteten og det spændende fritidsliv, som bl.a. opdateringer på FB og mediebilledet generelt flyder over med, presser den unge yderligere.

Følelsen af ikke at være lige så succesfuld på alle parametre betyder, at pilen peger indad. Det er MIG der ikke er god nok og derfor trækker jeg mig. Ensomheden vokser og hvis ens selvfølelse i forvejen er skrøbelig, kan ensomheden bide sig fast og den negative ensomhedsspiral er startet.

Ekstroverte kan også være ensomme

Udtrykket “negativ ensomhedsspiral” bliver brugt af Cefu, Center for Ungdomsforskning, i deres rapport “Når det er svært at være ung i Danmark – Unges trivsel og mistrivsel i tal”. Rapporten peger på, at den unges negative selvfølelse har stor betydning for ensomheden, og kan føre dem ud i denne negative ensomhedsspiral, hvor den unge trækker sig mere og mere fra sociale interaktioner. Det har flere negative konsekvenser, bla. bliver den unge mere og mere usynlig for folk omkring dem, det bliver sværere at indgå i den helt almindelige og daglige snak i ex. frikvarteret, række hånden op i klassen og skulle gå til fester og andre sociale arrangementer.

Mathias Lasgaard, lektor på Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet og en af de eneste herhjemme, som forsker i unges ensomhed, fortæller at unges ensomhed tidligere har været et overset problem herhjemme. Men at ungdommen er en af de faser i livet, hvor flest føler sig ensomme. Han har tidligere i forbindelse med sin ph.d.-afhandling lavet en undersøgelse blandt gymnasieelever, som konkluderede, at seks procent af dem ofte føler sig ensomme. Det svarer til en til to elever i hver klasse.

– Det viser, at ensomheden sniger sig ind i alle samfundslag, påpeger Mathias Lasgaard.

Når vi skal opdage ensomheden hos den unge, skal vi altså først anerkende, at den kan findes overalt og ikke er låst fast i stereotype forestillinger om samfundslag, social status, årsager eller typer af mennesker.

Vi skal være ekstra opmærksomme på unge der trækker sig fra sociale interaktioner og den daglige snak. Ja, det er velkendte signaler og det stemmer godt overens med vores erfaringer i Ungdomsliv. Men vi skal huske, at den ensomme unge også kan være den aktive, populære og ekstroverte ung, og det gør det ekstra svært at opdage ensomheden.

Vi skal invitere den ensomme indenfor

Hvis vi anerkende, at vi ikke altid kan spotte ensomheden hos ex. vores elever i skolen, og på den måde være pro-aktiv i forhold til denne elev, skal vi i stedet invitere den ensomme inden for. Det gør vi ved at italesætte ensomheden og huske at have ensomheden med i vores snak om trivsel generelt. Vi skal tage initiativet og vise den unge, at vi kan rumme det, at vi godt ved det kan være svært, og vi godt kan forstå hvorfor man kan opleve ensomhed.

Vi skal skabe den trygge ramme, hvor også den ensomme føler sig forstået og respekteret. Hvor den unge føler de kan søge støtte og hjælp.

Det har man gjort hos Ungdommens Røde Kors, og deres tilbud Ensomung.dk, som jeg afslutningsvis vil nævne som en konkret mulighed for unge mellem 15 og 30 år. Her hjælper de dig med, at få kontakt til andre unge. Både anonymt på chatten, men også ved fysiske arrangementer.

I chatten her i Ungdomsliv taler vi også om ensomhed, og vi taler også med forældre der er usikker på om deres barn er ensom og hvordan de skal forholde sig til ensomheden. Også hos Cyberhus og Børns Vilkår kan du som ung, snakke med en voksen om ensomheden.

Skrevet af

Lone T Husted

Leder | Ungdomsliv