Kategorier
Nyheder

Find gnisten i studielivet!

Struktur, struktur, struktur – det er det eneste, der duer!

Føler du dig presset på dit studie?
Oplever du manglende energi?
Oplever du angst og uro til eksamen?
Vil du gerne præstere bedre?

Så vil vi gerne hjælpe dig ved dette event!

Vi giver dig muligheden for at komme med på workshop så du kan lære at tage styringen over dit (studie)liv.

På workshoppen, der varer 3 timer, lærer du bl.a.:
– At få overskud ved at håndtere dine udfordringer anderledes.
– At blive en bedre veninde/ ven/ kæreste ved at skabe balance mellem studie og fritid
– At præstere bedre ved at få redskaber til at håndtere eksamenspresset

Med andre ord får du altså konkrete metoder, du let kan bruge til at håndtere udfordringerne i din hverdag.

Workshoppen koster 789 kr. og alle studerende, der læser på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse kan deltage (så du kan tage en medstuderende under armen, hvis du har lyst)

Kategorier
Nyheder

Giv slip på angsten

Angst – det behøver ikke sætte en stopper for livet.

Behandling der holder i længden.

Angst udgør 50 procent af den samlede sygdomsbyrde på børne og ungeområdet. Den seneste undersøgelse fra Psykiatrifonden fra sommeren 2016 viser, at 400.000 danskere har symptomer på angst. Angst kan medvirke til at tilbageholde unge fra at finde uddannelse, arbejde og fra at fungere socialt. Det er noget, der kan gøres noget ved. Ved at arbejde med kroppen og det mentale, kan vi hjælpe den unge til at nedbryde angstens barrierer. Derudover give redskaber så den unge kan håndtere situationer med angst, lige fra at stå op om morgenen til at gå til jobsamtale. Fordelen ved dette tilbud er at det, modsat medicin, behandler angsten fremfor blot at fjerne symptomerne. Ungdomsliv har positive erfaringer og resultater med behandlingen.

Den unge lærer:

  • At give slip på angsten
  • At håndtere og kontrollere angsten
  • At få overskud i dagligdagen
Kategorier
Nyheder

Unge vil være vellykkede

Når man tænker på stress, er folkeskoleelever ikke den første gruppe man vil udpege som dem i fare. Men det kan de være. Unge mennesker kan ofte føle sig presset til at opfylde nogle tårnhøje krav – den rigtige uddannelse, interesser, udseende – det hele må meget gerne være perfekt. Hvis en af tingene ikke føles rigtigt, kan den sætte hele ens krop i alarmberedskab, også selv om ens bevidsthed ikke er klar over problemet.

Eleverne fra 8. og 9. klasser på Bohrskolen i Esbjerg blev undervist om, hvordan nervesystemet påvirker ens adfærd og tanker. De har lært, hvordan man opdager de signaler, der bliver sendt fra hjernen til kroppen, og hvordan man stopper op og mærker sig selv, så man kan forebygge stress. De hørte også om, hvilke hensigtsmæssige handlinger de kan udføre fremadrettet. For vi kan alle få stress.

Læs artiklen fra Ugeavisen, for at lære mereartikkel_skole.

Kategorier
Nyheder

Drop ind afspænding hver onsdag

workshop

Drop in afspænding hver onsdag fra d. 19.04 fra kl 16.30 og ca 50 min .
– Mærker du uro i kroppen?
– Træt men svært ved at sove?
– Svært ved at slappe af?
– Mærker du spændinger i kroppen?
Så er dette lige noget for dig, kig forbi Strandbygade 29. 1 sal og deltag i en uforpligtende afspænding af din krop.
Henvendelse og spørgsmål til Coach Lone Husted: 29930690 – her: Strandby Klinikker.

Kategorier
Blogindlæg Nyheder

Førstehjælp til dig der lider af eksamensangst

                     

 

   Krop – erkendelse – handling

 

  • Ro i kroppen
  • Ilt til hjernen
  • Mentalt overskud
  • Indblik i dine negative tanke og reaktionsmønstremønstre

 

Tænk på en situation, hvor du føler dig tryg og har tillid til dine omgivelser. Hvordan reagerer din krop? Dit åndedræt er roligt. Dine skuldre slapper af. Ordene triller let ud af munden. Tænk på en utryg situation hvor du føler dig stresset/ utilstrækkelig mm. Hvordan reagerer din krop?

 

I et forløb får du?

  • Bliv klog på dine tankemønstre – hvad forhindrer dig i at præstere?
  • Viden om kroppens reaktionsmønstre
  • Et kompendium med øvelser der virker når kroppen spænder op.
  • Erfaring med øvelser der passer til dig, så du oplever at du kan trække vejret, mærke jorden under dig og tænke klart, når spørgsmålene ( som du sagtens kan svare på) kommer.
  • Kropsterapi der effektivt går ind og påvirker dit nervesystem til at finde ro og hvile i situationer og gør dig klar til din eksamen.

 

Pris:

Gratis Workshop, maks 6 personer.

2 *coaching + 2* psykomotorisk behandling

 

Early bird: Køb 1. Hjælps paletten inden for 24 timer efter workshop og spar 500 kr.

 

1995 kr. ved køb inden for 24 timer efter workshop

2495 kr. ved efter 24 timer efter workshop.

Kategorier
Nyheder

Ungdomsliv åbner igen

Ungdomsliv åbner igen, dog med et lidt anderledes indhold. Ungdomsliv.dk er fusioneret med UngICentrum.dk, og fortsætter som en decideret coaching forretning, med unge som speciale.

I 2014 købte vi ungdomsliv.dk af Erroll Marshall, tidligere ejer af ungdomsliv, som vi så lukkede ned og umidelbart herefter åbnede vi UngICentrum.dk, som siden har været drevet som en coaching forretning, men nu har vi valgt at lægge de to sider sammen, og drive ungdomsliv efter samme koncept.

Der vil den første mandag i hver måned kl.16-19 være gratis rådgivning, som kan bestilles på telefon 29930690 og ellers  tilbydes der coaching, kognitiv terapi, Psykomotorisk terapi og massage, mod betaling

Kategorier
Nyheder

Ny indehaver af ungdomsliv.dk

Ungdomsliv.dk er nu overtaget af Lone T Husted og vil løbende blive modificeret, mere info kommer senere…

Kategorier
Blogindlæg

MindTalk – Selvværd på skoleskemaet

Sæt da selvtillid og selvværd på skoleskemaet. Sådan lyder overskriften på denne fremragende artikel, skrevet af 15 årige Emilie Behrendt. Her fortæller hun bl.a. at normalvægt er blevet den nye overvægt.

Hun efterlyser, at vores skoler og ungdomsuddannelser tager ansvar for, at de studerende udvikler selvværd og kompetencer til at modstå og nuancere det bombardement af perfekte kroppe de dagligt udsættes for på bl.a. Instagram. Et bombardement af unormal perfektion og som yderligere forstærkes af samfundet, fagpersoner og forældres måde generelt at italersætte unges succeskriterier på, og hvor vi glemmer at nuancere det svære og normale i ungdomslivet.

En ungdomskultur er skabt, hvor den unge opfatter det som deres egen skyld, hvis de ikke opnår perfektion på alle parametre. En kultur hvor den unge beskylder sig selv, straffer sig selv eller resignerer ind i en destruktiv anskuelse af eget liv og egen person, når de oplever ikke at kunne levere det perfekte. Selvskadende adfærd, unormalt forhold til egen krop/kost og angst, er eksempler på nogle af de svære konsekvenser flere og flere unge oplever.

Vi har brug for at italesætte livet i en bredere forstand, at snakke om andet end det perfekte. Hvordan vi som mennesker er forskellige, gør dumme ting, påvirkes i det sociale rum og ikke mindst, hvordan vi tackler den modgang som er en naturlig del af livet – hele livet.

Ny workshop skal booste unges selvværd i skolernes ældste klasser

Jeg så helst, lig Emilie Behrendt, at selvværd var en fast og integreret del af skoleskemaet, både i folkeskole og på ungdomsuddannelsen. Men før denne bevidsthed har manifisteret sig på de forskellige niveauer, kan vi alligevel sætte gang i processen, og sikre at vi forstyrrer den unges syn på perfektion.

LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, er på banen med et nyt tilbud til landets folkeskoler. LMS har stor erfaring i netop at nuancere den unges forståelse og opfattelse af sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. De kalder tilbuddet MindTalk, og er en 2.5 timers workshop henvendt til 7-10 kl. Et tilbud, som vi her i Ungdomsliv gerne vil støtte op om.

Her kan du læse deres pressemeddelelse om Mindtalk:

Manglende selvværd og et unaturligt forhold til krop, kost og motion er en stigende tendens hos unge. Derfor lancerer Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS en ny selvværdsworkshop MindTalk med støtte fra Velux- og Villum Fonden. Formålet er at styrke børns og unges selvværd og forbygge nye tilfælde af spiseforstyrrelser og selvskade samt sikre deres mentale sundhed generelt.

Vi ved, at et godt selvværd og synliggørelse af samfundets krav, idealer og normer er vigtige faktorer i forebyggelsen af spiseforstyrrelser og selvskade. Der har de seneste år været fokus på børns og unges fysiske sundhed, men det er vigtigt, at vi ikke overser den mentale sundhed,” siger projektleder Nanna Birksø Quvang.

Workshoppen er blevet budt velkommen af både lærere og elever, som mener, at der er et behov for at tale om emnerne. ”Det er rigtig vigtig, at man lærer om det i skolen, og jeg synes, det er gode ting at tage med sig videre i livet.” (Pige, 9. kl.).

MindTalk afholdes klassevis for 7.-10. kl. og varer 2,5 time. Der arbejdes med at hjælpe de unge med at opbygge et positivt selvværd ved at forstå og forholde sig til sig selv og hinanden – i særlig grad deres krop, tanker og idealer. Ønsket med workshoppen er at skabe refleksion og debat samt udvikle færdigheder, som kan nedbryde medieskabte billeder og give de unge et sprog, så de bedre kan udtrykke egne følelser og hjælpe hinanden og forhindre, at der oparbejdes et skadeligt billede af, hvad der er naturligt, sundt og sejt.

MindTalk inddrager eleverne aktivt og veksler mellem oplæg fra underviseren, spørgsmål og øvelser i grupper, billede- og videomateriale samt diskussioner i plenum. Workshoppen tager bl.a. fat i begreberne selvværd og selvtillid, normer, kropsidealer og mobning, men diskuterer også de unges brug af sociale medier i forhold til mobning og selvværd.

Desuden løftes sløret for mediernes påvirkning af selvværdet, herunder både reklame- og modebranchens indflydelse bl.a. ved hjælp af eksempler på photoshoppede billeder.

Vi sidder alle sammen og undrer os over, at de faktisk ser sådan ud i virkeligheden. Det siger måske noget om, hvor meget retouchering, der sker. Ikke engang de helt store kendisser lever op til de der krav om at være helt perfekt, hvorfor skal vi så?” (Dreng, 7. kl.).

Via film og øvelser får eleverne ligeledes indblik i, hvordan sproget kan være med til at påvirke eget og andres selvværd både i en positiv og negativ retning. De får også en ny vinkel på mobning og udfordres med øvelser med forskellige øvelser. Sidst, men ikke mindst får eleverne at vide, hvordan og hvor de kan søge hjælp, hvis de selv eller andre har det skidt – for der er hjælp at hente!

MindTalk udbydes lige nu til en intropris på 1099 kr. plus transportudgifter og transporttillæg hvis uden for København. For mere info læs her: http://www.lmsnyt.dk/bestilforedrag/mindtalk/ eller kontakt kursus- og projektleder Nanna Birksø Quvang på nq@spiseforstyrrelser.dk

Kategorier
Blogindlæg

Den glemte kompetence

Fagfolk, forældre, medier og uddannelsessystemet står i kø for at tilbyde den unge en lang række af redskaber og personlige kompetencer, der skal hjælpe dem med at håndtere det pres vores succeskriterier, test, optimeringsforløb, adgangskrav, forventninger og målsætninger skaber. Listen af velmenende og professionelle tilbud til den unge er lang. Mindfullness, coaching, vejledning, sund kost, motion, yoga, støtteordninger, sundhedstips osv. osv., og så håber vi, at den unge klarer skærene og kommer igennem ungdomslivet som velsmurt demokratisk bidragsyder med lovende karriere, samt social og personlig robusthed.

Men lykkes dette?

Hvis man skal tro den nye rapport om unges mentale helbred, som Vidensråd for Forebyggelse sendte på gaden i september, samt meldinger fra fagfolk og de unge selv, er svaret nej. Og det giver mig lyst til at udfordre måden, vi anskuer begrebet kompetence på, og hvilke kompetencer, vi mener, den unge har brug for.

Når vi Googler kompetence
Finder vi et hav hav af definitioner, holdninger og diskussioner om betydningen af dette begreb, men der synes at være bred enighed om, at de ressourcer, vi som mennesker har med os fra fødslen, kan udvikle sig til egentlige kompetencer. Sprog og bevægelse kunne være simple eksempler på medfødte ressourcer som vi udvikler, og for nogle udvikler disse sig til egentlige kompetencer.

Men kan vi også anskue empati, glæde, lyst og omsorg som ressourcer, vi har fået med i pakken, og som også kan udvikle sig til egentlige kompetencer. Kompetencer vi kan bruge til at håndtere livet generelt?

Ifølge Bente Jensen, Professor ved Instiut for Uddannelse og Pædagogik kan kompetence forstås som et ”beredskab” og som ”ressourcer”, der gør mennesker i stand til at håndtere, klare og kontrollere de mangfoldige situationer og udfordringer, som livets sociale arenaer byder på. Kompetence er noget, man har, fordi man ved noget, kan noget og gør noget.

Ud fra dette må svaret derfor være ja, og det synspunkt udfordrer vores måde at arbejde med unge. For skal vi så fokusere på at tilføre nye kompetencer, der måske i højere grad er designet efter tiden og samfundets behov, eller skal vi fokusere på de grundlæggende ressourcer, som vi allerede indeholder og udvikle disse til egentlig kompetencer, og ikke mindst hvilke ressourcer skal vi i så fald fokusere på.

Og så når vi frem til den glemte kompetence, fordi jeg tror, vi skal helt ned i det jordnære og tænke langt mere enkelt i vores arbejde med den unge. For at visualisere min pointe, har jeg kastet mig ud i en disciplin, som tidligere i mit studieliv har været forbundet med svedperler på panden og et galoperende hjerte. Vi skal have fat i en graf. Den er ikke særlig køn og langt fra resultatet af et omfattende forskningsprojekt. Den skal udelukkende visualisere en tendens, jeg oplever hos mange unge.

grafGlæde og lyst aftager i ungdomslivet
Barnet har en forunderlig ressource til at søge glæden i legen, i deres relationer og i hverdagens rutiner. Lysten er drivværket og læring, kreativitet, overskud og modstandskraft vokser ud af netop glæde og lyst. Det tror jeg ikke, mange mennesker vil eller kan argumentere imod.

Men jeg oplever, at når barnet bliver ældre og ungdomslivets udfordringer melder sig, er det svært for den unge at bevare den umiddelbare glæde og lyst. Og det er et problem.

Antallet af succeskriterier og kompetencer, den unge skal leve op til, samt en øget konkurrencementalitet i samfundet generelt, har indvirkning på den unges umiddelbare glæde og lyst til livet generelt. Og derfor udvikler den unge heller ikke den kreativitet, det selvværd og den modstandskraft, den unge skal bruge for at kunne navigere sikkert og konstruktivt igennem ungdomslivet.

Glæden som kompetence
Når vi oplever glæde i forbindelse med en spændende opgave, en dejlig relation eller når vi dyrker vores interesser, udløser vores krop endorfiner. Det har en positiv indvirkning på vores hverdag, det er der ikke noget nyt i.

Men glæde kan så meget mere.
Den giver os lyst til fordybelse, og engagerer os i det, vi oplever glæde ved. Vi kan nok alle huske den lærer i folkeskolen, som spredte glæde og lyst ved hendes fag, og hvor lektierne ikke var helt så slemme at få lavet. Måske havde det endda betydning for den retning, vi senere valgte uddannelse efter. Fodboldtræneren som skabte glæde på holdet, og dermed en ramme hvor de unge kunne finde venskaber, få succesoplevelser og dermed lægge lidt ekstra selvværd i rygsækken. Forældrene, der motiverer og stimulerer den unge til fortsat at lege med livet og dyrke den sjove fritidsinteresse, som betyder, at der skabes balance mellem det sjove og det knap så sjove i livet.

Glæden skaber en fantastisk tryg ramme, hvor vi kan lære at fejle, acceptere at vi er forskellige som mennesker, at vi ikke er lige gode til alting. Men også, hvad der gør mig glad, hvad jeg er god og ikke så god til.

Jeg oplever, at det netop er denne indsigt og disse erfaringer rigtig mange unge ikke har med i rygsækken i dag. Og det gør ungdomslivet hårdt for dem, fordi livet jo også indeholder disse aspekter. Derfor skal vi anskue vores ressourcer som ex. glæde og lyst som byggesten og en forudsætning for læring, trivsel og livsmestring. Vi skal udvikle og stimulere disse ressourcer, så de udvikler sig som egentlige kompetencer som den unge kan bruge bevidst og konstruktivt.

Men hvordan griber vi det an?
Svaret kunne nemt rumme flere ord, end dette blogindlæg kan håndtere. Men vi kan også anskue det enkelt og nemt.

Vi har nemlig allerede oplevet det, udøvet det og lært vores barn det. Som forældre har vi leget og grinet med vores børn, men som ungdomslivet udvikler sig, melder konkurrencen, præstation, fremtidsperspektiv, succeskriterier og alle de andre elementer sig, som vi normalt opfatter som en del af voksenlivet. Og så glemmer vi ofte glæden. Glemmer at nurse den, stimulere den og prioritere den i alt det andet, vi skal nå for at være perfekte.

Vi skal tilbage på sporet og hele ungdomslivet igennem prioritere og kontinuerligt skabe situationer og rammer, hvor glæden kan komme til udtryk hos den unge. Om det er brætspillet på sofabordet, fodboldkampen på vejen, snakken om den svære matematikopgave eller den ekstra tur rundt i rundkørslen, er ligegyldigt.

Ja, der stod matematikopgave…. og deri ligger en pointe i sig selv. Vi skal skabe ligevægt mellem det alvorlige og glæden. Jo mere alvorligt emnet eller situationen er, jo mere glæde skal vi tilføre den eller supplere den med.

Vi skal tage glæden alvorligt
I uddannelsessystemet, ved aftensbordet, i fodboldklubben og i vores relationer generelt, skal vi have glæden med, som en naturlig del af den måde vi forholder os til emnet, situationen og hinanden på. Vi skal dyrke de ting der gør os glade og vi skal tage det alvorligt – for det er vigtigt at glæden er med i rygsækken, når vi bliver kede af det, eller tvivler på, om vi er gode nok til dit og dat.

Kategorier
Blogindlæg

Kan vi tabe til hinanden i gymnasiet?

Drengene taber til pigerne i gymnasiets karakterræs, er overskriften på tænketanken DEA`s  notat fra d. 20.6.2014.

Notatet, er et resultat af beregninger, udført på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, og helt kort fortalt er deres primære konklusion, at pigerne ligger 0,4 højere på gymnasiet, trods et ens udgangspunkt fra folkeskolen. Omvendt har drengene et marginalt højere snit når de har fuldført HF.DEA`s pointe: At gymnasiets undervisnings- og prøveformer, ved ex. årskarakterer, favoriserer pigerne på bekostning af drengene. DEA anbefaler derfor Børne- og og Undervisningsudvalget, der efter sommerferien skal se på fagligheden i gymnasiet, at partierne bør overveje om de eksisterende undervisnings- og prøveformer giver lige muligheder for både drenge og piger.

Ok… Jeg kan se god fornuft i, at vi kritisk undersøger undervisnings- og prøveformer i gymnasiet. I hvor høj grad understøtter eller de-motiverer den lysten til læring hos drengene.

Men det provokerer mig at en tænketank, der bl.a. definerer sig ved: “TÆNKETANKEN DEA arbejder for kloge investeringer i uddannelse”, så unuanceret benytter sig af karakteren som indikator for uddannelsesmæssige “kloge investeringer”. Og jeg vil i dette blogindlæg gerne byde ind med et par tankeeksperimenter, der måske kan motivere til at tænke uddannelse bredere end bare en konkurrence på karakterer.

Tankeeksperiment 1 – Høje karakterer bekymrer

talPå det almene gymnasium ligger drengene 0,4 point lavere end pigerne, på handelsgymnasiet er forskellen 0,5, og på det tekniske gymnasium sakker drengene 0,8 bagud.

Mine kompetencer ift. statistik er relativt begrænset, men tallene virker ikke alarmerende på mig. Og lidt kækt, kunne jeg fristes til at skyde skylden for drengenes forfald på Carlsberg og hormoner. Men faktisk er jeg bekymret, bare ikke for drengene, men for pigerne.

For ja, de er stukket en smule af, men på hvilken baggrund og for hvilken pris?

Gymnasierne oplever det, de anonyme digitale rådgivninger oplever det, læger og psykologerne oplever det. Vi har en generation af unge piger der presser sig til det yderste for at opnå den høje karakter, høj social status og succes på alle parametre. Ungdomslivet for den unge pige, er i høj grad blevet en konkurrence mod sig selv, veninderne og samfundets italesatte idealer og succeskriterier. De sidder og knokler derhjemme med den danske stil, som ikke handler om fordybelse og forståelse af et spændende fagligt indhold, men om at være en succes i hver enkelt sætning. Derfor får de højere karakterer.

“Danske gymnasiedrenge er dårlige til at sætte sig ned og knokle med lektierne, og de har brug for hjælp til at få bedre studievaner”. Lyder det ifølge Jyllands-Posten, fra flere eksperter fra tænketanken DEA. (Se artikel her).

Hvad ville der ske, hvis vi vendte det på hovedet?
“Danske gymnasiepiger knokler og konkurrerer med karakterene på gymnasierne i en sådan grad, at prisen ofte er stress, depressioner og selvskadende adfærd. De har vundet over drengene på karakteren, men har tabt som mennesker. Pigerne har brug for hjælp til at få lavere karakterer”. Udtaler Ungdomsliv til verdenspressen.

Hvordan kan det være, at når vi har to grupper af unge og den ene får højere karakter end den anden, automatisk og ureflekteret konkluderer at det er den højeste karakter der er succeskriteriet? Hvad blev der er spørgsmål som:

– Hvorfor har pigernes karakter hævet sig?
– Er der sammenhæng mellem den højere karakter og pigernes almene trivsel?
– Hvad er den højere karakter udtryk for? Bedre studievaner, flid, konkurrencementalitet, perfektionisme…
– Er den højere karakter garanti for de ressourcer og kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger?
– Hvordan klarer den lave karakter sig i livet, uddannelse og på jobmarkedet?

Tankeeksperiment nr 2 – Passion er vores billet til en gylden fremtid.

foto (18)Netop de kompetencer og ressourcer arbejdsmarkedet efterspørger, er genstand for tankeeksperiment nr. 2.

Politiken foretog 1. juli 2014 en rundspørge blandt en række fremtrædende erhvervsledere, og her giver de den unge student råd med på vejen. Og budskabet er ikke til at misforstå. Erhvervslivet vil have passion og flid – som ligeværdige komponenter.

Det gælder for den unge om at mærke og nyde livet, og på den måde finde det som skaber passion og glæde. Og så dygtiggøre sig indenfor det. En vigtig pointe – der er ingen genveje. Stor passion og glæde, skal kombineres med flid og hårdt arbejde.

Skal vi bruge erhvervlederens erfaring og efterspørgsel som retningsanvisende for ex. gymnasiets undervisning, må det derfor være skolens fineste opgave, at skabe et læringsunivers hvor den enkelte får mulighed for at finde det fagområde der skaber passion og glæde. At skabe et uddannelsesforløb, hvor der ikke er genveje til den flotte karakter, men hvor passion, flid og faglig fordybelse/forståelse honoreres ligeligt.

En lovende fremtid
Mathilde er vores uddannelsessystems yndling. 12 tallerne vælter ind og hun er sikret en lovende fremtid – fortæller samfundet hende. Men det knager i Mathildes hoved, for noget hænger ikke sammen. Og denne knagen er blevet til en artikel med overskriften: I skolen konkurrerer vi bare om tomme tal, politiken, 6 juni, 2014.

Faktisk er jeg det, man kalder for über intelligent. Jeg ved alt: psykologi, dansk, fysik, try me! Men det er jo ikke sandheden. Sandheden er, at jeg har forstået, hvad skolen handler om. Jeg har lært at sige, hvad læreren vil høre, og jeg har lært at skjule mine svagheder. Jeg ved, hvornår og hvad der er retfærdigt at sætte spørgsmålstegn ved, og jeg ved, hvornår et spørgsmål er dumt”.

Og hun fortsætter: “Jeg har ufattelig mange ubesvarede spørgsmål – spørgsmål jeg er for klog til at stille. Svagheder har jeg også mange af – svagheder jeg er for perfekt til at blotte”.

“Vores uddannelsessystem bekymrer mig. Jeg ved fra både mig selv og medstuderende, hvordan det er en ødelæggende faktor for vores læring. Skolen er blevet et sted, hvor vi konkurrerer, men desværre konkurrerer vi om de forkerte præmier. Nemlig karaktererne, der er vores billet til en gylden fremtid”.

Mathilde skal nok klare sig, for hun har luret hvad der er galt, og jeg tror hun vil finde passionen senere i livet (hvis hun ikke allerede har gjort det). Men hendes bekymring skal være alles bekymring. Dels ud fra et menneskeligt perspektiv, hvor konkurrencen er ved at suge al trivsel ud af de unge piger, men absolut også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der er et skrigende modsætningsforhold mellem den profil erhvervlederen efterspørger og den måde vi har skabt genveje til succes i vores uddannelsessystem.

Er 11,2 nødvendig for at have lovende fremtid?
Når spørgsmålet stilles direkte, vil de fleste svare nej. Hvorfor f….. er det så vi konstant italesætter og jagter det?

Afskaf årskarakterer og den daglige bedømmelse på tal i gymnasiet, og lad os få skabt et studiemiljø der beholder sin faglige kvalitet (fordi den mener jeg absolut er til stede i dag), men hvor vi ikke skal bedømmes konstant. Hvor forståelse, individuel stillingtagen og fordybelse vægtes højere, end hvad læren vil høre. Hvor passion, glæde og nysgerrighed ved de faglige finesser eliminerer vores konkurrencen med hinanden.

God sommer til alle….

Jeg kan frygte, at de unge på deres vej gennem vores uddannelsessystem, bliver så menneskeligt amputerede og mister lysten til læring i en sådan grad, at de ikke vil være i stand til at gennemføre en videregående uddannelser uden bekostelige støtteordninger af terapeutisk karakter. Vi ser indikationer på dette allerede, og vi skal i gang med at tænke uddannelse på nye måder, hvor konkurrencen nedtones og hvor vi tager ansvar for at uddanne det hele menneske. Hvor vi tør italesætte livets udfordringer og tør tale om passion og glæde i stedet for antallet af 12 taller.

Strømmen af blogindlæg holder en kort sommerpause. Vi sætter os til tasterne igen i august. Indtil da må I nyde sommeren og husk, at også mennesker med karakteren 7 er gode mennesker :)